Canadas vestkyst - vild og fascinerende

16 dages kør-selv-forslag i Rocky mountains og langs canadas stillehavskyst

Her er turen, hvor det smukkeste af Rocky Mountains kombineres med den vilde og imponerende natur på Canadas vestkyst. Det er et festfyrværkeri af naturoplevelser. I skal blandt andet besøge Vancouver Island, tilbringe en dags sejllads på Inside Passage's beskyttede farvand fra Port Hardy til Prince Rupert og køre ad Icefield Parkway i The Rockies. Undervejs vil I komme helt tæt på Canadas spændende dyreliv, der imponerer både til vands og til lands. Hold blandt andet udkig efter bjørne, elge, hjorte, ørne, søløver og spækhuggere. Det er bare nogle af de dyr, der lever på disse kanter.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Canadas smukke og vilde landskaber.

Fra 32.716 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse for 16 dages kør-selv-ferie med hotel, billeje, færgeoverfarter og et udvalg af udflugter.

Rejseperiode:
Ultimo maj - medio september.

Startdag:
Hver anden dag

Varighed:
16 dage/15 nætter

Længde:
Ca. 3.165 km


Klimapåvirkning:
6.976 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

 

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Dagsprogram

Afrejse Danmark - Vancouver - Victoria, British Columbia (inkl. færge) (68 km)

Velkommen til Canada! Vancouver er turens udgangspunkt, og dagens destination er byen Victoria, som ligger på Vancouver Island. Lander I midt på dagen eller senere, vil det være en god ide at starte turen med en overnatning i Vancouver, så I kan komme til Vancouver Island næste morgen og få alle oplevelserne med.

I sætter kurs mod Tsawwassen Ferry Terminal, hvorfra færgen til Victoria afgår. Sejlturen tager 90 minutter (færgebillet inkluderet). Når I ankommer til Vancouver Island, er der blot en kort og naturskøn køretur til blomsterparken The Butchart Gardens. Den 22 hektar store park er en paradisisk oplevelse fyldt med en masse farverrige og interessante planter. Et besøg her er oplagt, men der er flere muligheder at vælge mellem i den charmerende havneby Victoria.

I dag kan I vælge én af disse tre oplevelser, som er inkluderet i turens pris:

  • Éntre til Butchart Gardens. På havens 100-års fødselsdag i 2004 fik den status som et af Canadas nationale historiske steder. I kan her udforsk de 22 hektar verdensberømte haver, hvor der vokser mere end 1 million blomster og planter fra 700 arter.
  • 'Eat like a Canadian' Food tour på ca. 3 timer: Ikke mange kan definere præcist, hvad canadisk mad er. Denne tur vil være en god måde at opleve canadisk madkultur på - fra lokale ingredienser til historiske retter. Smag og nyd det lokale køkken, udforsk den ikoniske havn og mød kokkene og ejerne, der gør Victoria til et spændende kulinarisk hot spot.
  • Whale Watch Cruise. Kom tæt på spækhuggerne på dette guidede 3,5-timers hvalsafari-cruise fra Victoria. I vælger om turen skal være i en åben eller overdækket båd. Bådene er udstyret med hydrofoner, så I kan høre dyrelivet i havet under jer.

Overnatning i Victoria

 

Victoria - Campbell River, British Columbia (264 km)

I dag kører I nordpå ad hovedvejen Island Highway, som følger Vancouver Islands kystlinje. Undervejs passerer I Duncan, der er kendt som "totempælenes by". Hvis der er tid til det, anbefaler vi et besøg i Quw’utsun’ Heritage Village. Her kan I blive klogere på, hvordan de oprindelige folk på nordvestkysten lever (sæsonbestemte åbningstider). Lidt længere nordpå ligger kunstnersamfundet Chemainus, hvor I kan beundre gigantiske vægmalerier på mange af byens huse.

Sidst på eftermiddagen ankommer I til byen Campbell River, 
der rent historisk er kendt som ”Salmon Capital of the World”. Byen er mod vest omgivet af Strathcona Provincial Park og mod øst Coastal Mountain-bjergkæden, og enorme krydstogtskibe passerer lige forbi Campbell River, og det smukke sceneri opleves bedst fra den verdensberømte Discovery Pier efterhånden som skibene passerer som perler på en snor ad the Inside Passage mod fjerne mål i Alaska.

Overnatning i Campbell River

Oplevelser i og omkring Campbell River

Naturen betyder stort alt i disse egne og m​​​​angfoldigheden af dyreliv og ærefrygtindgydende natur, der findes helt tæt på Campbell River, er uden sidestykke!

Tag evt. med på en hvalsafari her fra Campbell River, for området er et af de bedste steder i verden at se spækhugger og majestætiske pukkelhvaler i deres naturlige habitat. De hvidsidede stillehavs-delfiner, der kendetegnes ved at være energiske, akrobatiske og aldeles sociale, ses svømmende rundt her i grupper og lege i slipstrømmen fra de sejlende skibe. I vil opleve et livligt fugleliv, der inkluderer ørne og havfugle af forskellig slags, og I vil som regel kunne spotte søløver og sæler i området. (ikke inkluderet).

Uanset hvad I vælger, så giv jer god tid til at nyde naturen her. 

Tag også et lille smut ud vest for Campbell River, hvor Elk Falls Provincial Park ligger. Her lokkes med skønne vandrestier, en gyngende hængebro og det imponerende vandfald, Elk Falls, som sender kaskader af vand 25 meter ned af de stejle klipper. 

Overnatning i Campbell River

Campbell River - Port Hardy, British Columbia (232 km)

I fortsætter turen mod nordpå. Når I når til Port McNeill, har I muligt for at tage ud på en sejltur i Johnstone Strait. Også her kan I være heldige at se de fascinerende spækhuggere. Dagen ender i fiskerlandsbyen Port Hardy.

Overnatning i Port Hardy 

Port Hardy - Prince Rupert, British Columbia (inkl. færge)

Hele dagen vil I tilbringe på færgen. I skal nemlig sejle gennem det beskyttede farvand i den berømte Inside Passage med BC Ferries (færgebillet inkluderet). Turen tager i alt 15 timer og undervejs sejler I forbi perlerækker af snedækkede bjergtoppe og skovklædte skråninger. Sammen danner de en flot kulisse for de mange dramatiske fjorde. Vel ankommet til Prince Rupert befinder I jer nu kun ca. 50 km i luftlinje fra grænsen til Alaska. 

Overnatning i Prince Rupert

Prince Rupert - Smithers, British Columbia (347 km)

I dag følger I den smalle og snoede Yellowhead Highway, som det meste af vejen smyger sig tæt op ad Skeena River. I kører igennem minebyen Terrace og ankommer til Smithers. Smithers, som ligger midt i Bulkley Valley ved foden af Hudson Bay Mountain, byder på masser af muligheder for friluftsaktiviteter.

Overnatning i Smithers

Smithers - Prince George, British Columbia (369 km)

I forlader I Smithers og fortsætter ad Yellowhead Highway, hvor I kører igennem Houston. Området er kendt for sine mange regnbueørreder og for at have verdens største fluefiskestang. Og den er stor, for den måler over 18 meter!

Herefter går turen gennem Burns Lake og Vanderhoof, før I ankommer til Prince George. Prince George er et af de største knudepunkter i den nordlige del af British Columbia, fordi byen ligger, hvor to store motorveje og to jernbanelinjer mødes.

Overnatning i Prince George

Prince George - Jasper, Alberta (374 km)

Dagen i dag byder på endnu en uforglemmelig tur gennem billedskøn natur, hvor den ene sneklædte bjergtinde afløser den næste. I følger de snoede veje gennem bjergpas og langs brusende floder indtil I ankommer til Jasper, der i daglig tale er kendt som "Rocky Mountains' juvel".

I kan glæde jer til at opleve den hyggelige stationsby, der bærer præg af sin funktion som serviceby for alle turisterne, der vil nyde skønheden i Jasper National Park. Gå en tur ad hovedgaden i Jasper, der ligger så smukt i midten af nationalparken omgivet af fem små søer og fantastiske naturscenerier.

Overnatning i Jasper

Oplevelser i Jasper National Park

I har hele dagen til rådighed til at udforske de imponerende omgivelser. I Jasper Nationalpark er der en stor bestand af bjørne, elge, hjorte og bjerggeder - det gælder blot om at holde øjnene åbne.

Mulighederne er mange, men I kan fx tage en tur med svævebanen Jasper Tramway op til Whistler Mountains, hvorfra I har en ganske unik udsigt over den imponerende nationalpark eller besøge Maligne Canyon eller Maligne- og Medicine Lake - nogle af de mest fotograferede søer i verden.

I dag kan I vælge én af disse tre oplevelser, som er inkluderet i turens pris:

  • 1½ times sejltur på Maligne Lake, hvor I kan beundre de imponerende postkortomgivelse langs søen bredder og Spirit Island.
  • En stille raftingtur på Athabasca-floden, hvor I vil få en unik indsigt i Jasper Nationalpark. Udflugten tage ca. 2½ time.
  • Guidet naturvandring på ca. 3½ time er en enestående mulighed for at komme helt tæt på naturen. I vil her opleve bølgende bakker, takkede bjergtinder, skove, enge, moser, vandløb og fantastiske gletsjersøer.

Når aftenen falder på, kan I lade jeres trætte kroppe dykke ned i bassinerne ved Miette Hot Springs, mens I nyder solnedgangen over Pyramid og Patricia Lake. Jasper Nationalpark er helt enkelt fyldt med oplevelser.

Overnatning i Jasper

Jasper - Banff, Alberta (288 km)

En af de flotteste og mest naturskønne køreture venter jer i dag. I skal køre ad Icefields Parkway, som fører jer langs "rygraden" af den canadiske del af Rocky Mountains. Her kører I forbi en endeløs række af gigantiske bjerge og forrevne tinder, over 100 gletsjere og en række uberørte smaragdgrønne søer. Undervejs passerer I også Columbia Icefield, hvor I har mulighed for at komme en tur op på gletsjeren med et terrængående køretøj - en såkaldt Ice Explorer. I samme område kan I besøge SkyWalk, en glasbro der hænger på klippevæggen små 300 meter oppe, og I ser direkte ned i dybet. (Både køreturen på Athabasca Gletsjeren og tur på Glacier Skywalk er inkluderet i rejsens pris.)

I kommer desuden forbi Sarbach Glacier, Peyto Lake, Bow Lake, hvor I kan se den flotte Bow Glacier i baggrunden og Crowfoot Glacier før I ankommer til Lake Louise. I Lake Louise følger I Bow Valley Parkway, som løber langs Bow River. I kan vælge at gøre et stop i Johnston Canyon, hvor I kan gå ad den asfalterede sti til enten det øvre eller det nedre vandfald, før I sætter kursen mod Banff.

Sidst på dagen ankommer I til den hyggelige Banff by med masser af restauranter, barer og butikker med friluftsudstyr. Banff minder lidt om en europæisk alpeby og er et af Canadas største skisportssteder. De næste to dage har I base i Banff by.

Overnatning i Banff

Oplevelser i Banff National Park

Hele dagen er afsat til at nyde Banff og omegn og I kan vælge én af disse fire oplevelser, som er inkluderet i turens pris:

  • Tag svævebanen Banff Gondola op i højderne til toppen af Sulphur Mountain, hvor I kan se ud over hele Banff og gå en tur rundt ad naturstien Banff Skywalk på toppen af bjerget.
  • På Lake Minnewanka kan I komme ud og sejle 1 time på det turkisfarvede vand, mens I nyder udsigten over de canadiske bjerge.
  • I kan tage med på en guidet kanotur på Bowfloden. Turen vares ca. 1½ time. 
  • I kan komme højt til hest på et 1 times guidet eventyr gennem det berømte landskab i Banff Nationalpark.

Tilbage i Banff by kan I dyppe kroppen i endnu en omgang mineralrige varme kilder, Upper Hot Springs. 

Overnatning i Banff

Banff - Sun Peaks Resort, British Columbia (550 km)

Efter en masse store og smukke oplevelser i Banff National Park sætter I kursen videre mod Yoho National Park, hvor I undervejs krydser vandskellet. Når I kører igennem Glacier National Park og "Rogers Pass" bliver I forkælet med spektakulære udsigtsposter over bjergene, der ligger foran jer i alle retninger. I fortsætter gennem Monashee Mountains, hvor I blandt andet kan beundre den storslåede udsigt over Shushwap Lake, og kører videre til feriestedet Sun Peaks, hvor I skal overnatte.

Overnatning i Sun Peaks

Sun Peaks - Gold Bridge, British Columbia (344 km)

Fra morgenstunden kører I via bjergbyen Kamloops til Cache Creek, som er en af de mange byer, der blomstrede op under guldfeberen. Fortsæt rejsen sydpå til Lillooet, der ligger på en af de gamle guldgraverruter og markerede startpunktet for den gamle vognrute, Old Caribou Wagon Road, som blev benyttet under guldfeberen. I dag anvendes området her af Canadas største producent af lægeplanten ginseng. Når I forlader Lillooet, følger I vejen i 2 timer til Tyax Lodge, som ligger ved bredden af den idylliske Tyaughton Lake.

Overnatning på Tyax Lodge ved Gold Bridge

Ophold på Tyax Lodge

Tyax byder på et godt udvalg af forskellige aktiviteter for alle aldersgrupper. I kan blandt andet vælge mellem westernridning eller vandflyverture over naturområdet Chilcotin med landing på isolerede bjergsøer. (mod ekstrabetaling). I kan også benytte jer af de gratis aktivitetstilbud som blandt andet frister med fiskeri eller ture i kajak og kano.

Overnatning på Tyax Lodge ved Gold Bridge

Whistler - Vancouver og afrejse - Danmark (134 km)

Det er nu turen sidste dag. I forlader Whistler, når I har lyst, og følger den naturskønne Sea-to-Sky Highway til Vancouver. Højdepunkterne på ruten er det brusende vandfald Shannon Falls og bjerget Stawamus Chief, hvor klatrere fra hele verden flokkes til for at bestige granitklipperne. I ankommer til Vancouver, hvor jeres kør selv-ferie slutter.

Det vil være oplagt at forlænge turen med et par dage i Vancouver, så I får mulighed for at se lidt nærmere på denne vidunderlige by og hvilke oplevelser den gemmer på.  

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 32.716 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup/Billund-Vancouver retur
  • 15 hotelovernatninger (standard hoteller)
  • Overfarter med BC Ferries mellem:
    - Vancouver og Vancouver Island
    - Port Hardy og Prince Rupert inkl. plads i Aurora Lounge
  • Én af følgende udflugter i Victoria: Éntre til Butchart Gardens, 'Eat like a Canadian' Food tour eller hvalsafari
  • Én af følgende udflugter i Jasper: Sejltur på Maligne Lake, raftingtur på Athabasca-floden eller en guidet naturvandring
  • 2 udflugter ved Icefield Parkway: Ice Explorer tur på Athabasca Glacier + Glacier Skywalk
  • Én af følgende udflugter i Banff: Banff Gondola, sejltur på Lake Minnewanka, guidet kanotur på Bow-floden eller 1 times guidet ridetur i Banff Nationalpark
  • 15 dages billeje gruppe B inkl. forsikring


Prisen INKLUDERER IKKE

  • Måltider 
  • Entré til nationalparker
  • Reservationsgebyr til BC Ferries
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Om rejsen

Denne tur er beregnet på standard hoteller.
Ønsker I Superior, Deluxe eller Deluxe Plus hoteller undervejs, tilpasser vi gerne turen til jeres ønsker.

Forlæng rejsen
Det vil være oplagt at starte eller slutte turen med en nat eller to i Vancouver. I kan også vælge at lægge en ekstra overnatning ind undervejs på ruten, hvor I ønsker mere tid.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

ekstra oplevelser

Vi tilbyder en række ekstra udflugter, som kan give jer endnu flere oplevelser undervejs. 

Vi anbefaler gerne:

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation

  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister 

  • Kåret til Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011