Slesvig-Holsten i elbil

Tysk og Gl. Dansk

Dette kør-selv-forslag i elbil tager jer hele vejen rundt i det skønne Slesvig-Holsten, fra unikke marsklandskaber til bølgende marker og glitrende blanke søer. Meget er gammelt dansk område og de fleste byer bærer spændende vidnesbyrd om vores fælles historie.

På turen kommer I gennem kendte og ukendte og større eller mindre byer, som alle har deres unikke særpræg, og i nogle byer kan I bruge mange timer, mens andre byer nok er hurtigere oplevet. Og alle steder venter dejlige hotelværelser, tysk gemütlichkeit og fremragende gastronomi til rimelige priser.

Vi har lagt information ind om hvorledes du kan oplade elbilen undervejs, baseret på at bilen mindst kan køre 300 km på en opladning, således at I kun behøver at koncentrere jer om at nyde oplevelserne undervejs.

Fra 4.366 kr.
pr. person i dobbeltværelse 5 nætter

Rejseperiode:
Hele året

Startdag:
Daglig

Varighed:
6 dage/5 nætter

Turens længde:
665 km fra Rudbøl grænse

Klimapåvirkning:
104 kg CO2  samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferie

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

I samarbejde med rejselandet Tyskland

 

 

Dagsprogram

Danmark - Husum (55 km)

Afstand: 55 km fra Tønder.

Vi anbefaler at I eventuelt oplader bilen ved hurtigladeren ved Rødekro, hvis I kommer forbi denne på vej mod Tyskland - så burde I have rigelig med strøm til dag 3. Da den første overnatning på jeres tur rundt i Schleswig-Holstein er i Husum, giver det god mening af køre over grænsen enten ved Aventoft syd for Tønder eller ved Rudbøl. Herfra er der kun få kilometer til Seebüll, hvor I kan besøge det interessante Nolde Museum, inden turen går videre sydpå til Husum og første overnatning.

Overnatning på Geniesser Hotel Altes Gymnasium i Husum.

Skt. Peter Ording - Tönning - Friedrichstadt (100 km)

Dagen kan passende bruges til en lille rundtur på godt 100 km. Første stop kunne være den charmerende hollænderby Friedrichstadt. Efter en slentretur rundt i byen og måske en herlig kanalrundfart kan frokosten nydes ved en af de smukke kanaler. 

Herfra er det oplagt at køre gennem den hyggelige lille by Tönning på vej til det interessante Nationalpark-Center Multimar Wattforum, som viser jer alt om det spændende Vadehav, der nu er på UNESCOs Verdenarvsliste.

Slut dagens rundtur af med at køre de ca. 25 km ud til den charmerende by Sankt Peter-Ording. Her lå engang en vikingebebyggelse, men i dag er det en velbesøgt ferieby med en 12 kilometer lang og bred sandstrand (Hitssand) med de karakteristiske pælebygninger og store klitter.

Overnatning på Geniesser Hotel Altes Gymnasium i Husum 

Itzehoe - Lübeck - Timmendorf (180 km)

Afstand: 180 km

I dag går turen østpå mod Lübeck og næste overnatning er på det hyggelige Romantik Hotel Fuchsbau i Timmendorfer Strand. Undervejs kan I lægge vejen forbi nogle af områdets mindre byer som Bad Bramstedt, Norderstedt, Ahrensburg og Mölln, inden I tager et længere stop i den skønne Hansestad Lübeck. Der er offentlig ladestander ved hotellet, men med begrænset kapacitet kan det være en god ide at oplade bilen undervejs. Rastepladsen Buddikate Ost på A1 lige syd for Lübeck er et effektivt sted at få strøm samtidig som I kan få en kop kaffe. Med opladet batteri bør I have nok strøm til I er tilbage ved hurtigladeren ved Rødekro.

Overnatning på Timmendorfer Strand.

Timmendorf - Rendsburg - Kiel (70 km)

Afstand 185 km

Efter morgenbuffeten på Romantik Hotel Fuchsbau, går det videre vestpå gennem det smukke Holsteinische Schweiz via de små byer Eutin og Plön. Herfra har I mulighed for at lægge vejen forbi Kiel og snuse til byens maritime stemning eller I kan fortsætte til Neumünster og shoppe løs i det store Designer Outlet.

Uanset hvad i vælger, er næste stop Rendsburg, der ligger ved Kielerkanalen, inden turen går nordpå til Schleswig og sidste overnatning på Ringhotel Walschlösschen.

Overnatning på Kiel

Kiel - Schleswig - Danmark (108 km)

Afstand 55 km

Dagen starter på det spændende Gottorp Slot, hvor Landsmuseum Schleswig-Holstein har hjemme på Museumsinsel Schloss Gottorf, kun ca. 2 km fra Ringhotel Waldschlösschen. Slottet rummer tre forskellige museer; Museum für Kunst und Kulturgeschichte, Schloss Gottorf, Museum für Archäologie med Nydambåden og Gottorfer Globus & Barockgarten.

Efter et par timer går turen nordpå mod den danske grænse og evt. et besøg i den hyggelige by Flensburg. Vel tilbage i Danmark kan I eventuelt oplade elbilen ved Rødekro.

 

kort

Vis på kort

galleri

priser

Fra 4.366 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 5 x overnatning i dobbeltværelse
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Færge, parkering og brændstof
  • Udflugter og entrebilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Om rejsen

  • 2 nætter i Husum
  • 1 nat i Itzehoe
  • 1 nat i Timmendorfer Strand
  • 1 nat i Schleswig

 

ekstra oplevelser

I kan også køre turen omvendt, forlænge opholdet med nogle ekstra dage undervejs eller kombinere med andre kør-selv-forslag.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011