Fra Washington D.C. til Orlando i autocamper

16 dages kør-selv-forslag med autocamper i det østlige usa

Her er turen med autocamper, hvor I kommer vidt omkring og får en masse oplevelser serveret undervejs: I får tid til alle de store seværdigheder i Washington, D.C., vandrestier, naturskønne ruter, dyreliv og masser af muligheder for friluftsaktiviteter i smukke naturparker. Nyd solen på de verdensberømte strande såsom Virginia Beach, Outer Banks og Myrtle Beach. Der er tid til at fordybe jer i historien i smukke og charmerende byer som fx Savannah. Sidst, men ikke mindst, Orlando – stedet med de mange forlystelsesparker, som kan gøre alle feriedrømmene til virkelighed!

I kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget i autocamper efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres helt personlige drømmerejse i det østlige USA. 

Rejseperiode:
April - oktober.

Startdag:
Mandag - lørdag

Varighed:
16 dage/15 nætter

Længde:
2.203 km

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Washington D.C. - Frederick, Maryland (74 km)

Der er så meget at se i Washington, D.C., at man kunne bruge to hele uger i byen, så tilbring et par dage i landets hovedstad, før I starter jeres ferie i autocamper! Besøg kongresbygningen på Capitol Hill, Washington-monumentet, Lincoln-monumentet, Smithsonian-museerne og Kennedys grav på Arlington-kirkegården.

Fra Washington, D.C. er der kun en kort køretur til byen Frederick i delstaten Maryland. Byen ligger omgivet af bjerge, vingårde og frugtplantager og har en livlig bykerne. I overnatter i Cunningham Falls State Park, som ligger i de naturskønne Catoctin Mountains, hvor der er masser af muligheder for friluftsaktiviteter.

Værd at besøge:
* Gå en tur ad vandrestien Appalachian Trail, besøge Marylands største bryggeri og få en rundvisning på en slagmark – alt sammen på en og samme dag


Forslag til overnatning: Cunningham Falls State Park
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Cunningham Falls State Park

Frederick - Mount Jackson, Virginia (177 km)

I dag går turen til Shenandoah National Park, som har over 800 km vandrestier og dækker et areal på 793 km2. Her er der gode muligheder for at kigge på fugle og det lokale dyreliv, komme tæt på naturen eller blot nyde det smukke landskab.

Følg den naturskønne rute Skyline Drive, som byder på en spektakulær udsigt ved alle de mange udsigtspunkter langs vejen.


Værd at besøge:
* Vandfaldet Dark Hollow Falls
* Gå et stykke ad vandrestien Appalachian Trail i Shenandoah National Park.

Forslag til overnatning: Shenandoah Valley Campground, Mt. Jackson
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Shenandoah Valley Campground, Mt. Jackson

 

Mount Jackson - Williamsburg, Virginia (338 km)

Følg Skyline Drive sydpå til Waynesboro, og fortsæt til Williamsburg, som er en af USA's mest populære turistdestinationer. Køreturen tager lidt over to timer. Her er der mulighed for at komme højt til vejrs i trætopbanen Go Ape, marchere i takt til et militærorkester på friluftsmuseet Colonial Williamsburg eller opleve spænding i rutsjebaner i verdensklasse i Busch Gardens Williamsburg, som er en af verdens smukkeste forlystelsesparker.

Værd at besøge:
* De historiske seværdigheder såsom friluftsmuseet Jamestown Settlement og revolutionsmuseet Yorktown Victory Center, hvor I kan komme helt tæt på historien.

Forslag til overnatning: American Heritage RV Park Campground 
Læs mere om campingpladsen og bestil her: American Heritage RV Park Campground 

Williamsburg - Virginia Beach, Virginia (97 km)

De næste to nætter tilbringer I på campingpladsen i First Landing State Park, hvor de engelske kolonister for første gang satte foden på amerikansk jord i 1607. Parkens vandveje er blevet besejlet af indianske kanoer, kolonisternes både, gamle skonnerter og moderne fragtskibe, og legenden fortæller, at den berygtede sørøver Sortskæg skjulte sig i farvandet The Narrows. Parken, som er delstaten Virginias mest besøgte park, udgør en oase i byen Virginia Beach.

Er I til hav eller bugt, og ønsker I fred og ro eller masser af liv? Uanset hvilken type strand I søger, kan I finde den i Virginia Beach.


Værd at besøge: 
Virginia Beach, som har en 5 km lang strandpromenade med hoteller, restauranter og butikker for alle aldersgrupper

Forslag til overnatning: First Landing State Park 
Læs mere om campingpladsen og bestil her: First Landing State Park

Virginia Beach - Kitty Hawk, North Carolina (129 km)

I dag forlader I Virginia og sætter kursen sydpå mod delstaten North Carolina og Outer Banks, en 531 km lang række af småøer tæt på kysten. Området byder også på to naturreservater og en række små, charmerende byer.

North Carolinas uberørte landskab langs kysten er som skabt til afslapning. Her kan I besøge kyststrækningens syv fyrtårne og indtage en lækker middag bestående af friskfanget fisk og skaldyr. I kan også se vilde heste og opleve det lokale dyreliv i maleriske omgivelser.

Værd at besøge:
* Museet Wright Brothers National Memorial, som præsenterer historien om, hvordan Wright-brødrene blev de første til at flyve i et motordrevet fly.
* Se den populære forestilling om de første kolonister, som spiller på USA's ældste friluftsteater i byen Manteo på Outer Banks-øerne (bestil billetter) 

Forslag til overnatning: Kitty Hawk RV Park
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Kitty Hawk RV Park 

Kitty Hawk - Wilmington, North Carolina (420 km)

I dag forlader I Kitty Hawk og følger den naturskønne rute sydpå langs kysten. Nogle steder er det nødvendigt at tage en færge. Målet er Wilmington, som er en skøn by med både landsbycharme og storbystemning. Området Wilmington Historic River District and Island Beaches har mange gode spisesteder, små spændende butikker og et livligt natteliv. Slå jer ned på hyggelig café i centrum, gå en tur i parken, besøg de lokale filmstudier, eller få en rundvisning på det gamle krigsskib USS North Carolina.

 Værd at besøge undervejs:
* Filmstudierne EUE Screen Gems Studios, hvor over 400 biograffilm, tv-film og reklamefilm er blevet optaget

Forslag til overnatning: Wilmington KOA
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Wilmington KOA

Wilmington - Myrtle Beach, South Carolina (121 km)

Tilbring formiddagen i Wilmington og fortsæt så til byen Myrtle Beach, som er et paradis for golfelskere. Myrtle Beach har hele 115 golfbaner, som alle er anlagt med respekt for områdets natur og dyreliv. De mange greens er både teknisk udfordrende og æstetisk smukke, da de er skabt af verdensberømte arkitekter.

Værd at besøge:
* Besøg underholdningskomplekset Broadway at the Beach – et område på hele 1,4 km2 med forlystelser. Stedet er den mest populære turistattraktion i Myrtle Beach-området og byder på et bredt udvalg af spændende aktiviteter for besøgende i alle aldersgrupper


Forslag til overnatning: Myrtle Beach KOA
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Myrtle Beach KOA

Myrtle Beach - Savannah, Georgia (364 km)

Nu er det tid til at sige farvel til South Carolina og goddag til delstaten Georgia. Turen går til den smukke og historiske by Savannah. Savannahs oprindelige bykerne er anlagt efter en innovativ plan med mange små grønne områder, som gør det nemt at komme rundt til fods og skaber en behagelig atmosfære. Byen begejstrer besøgende med sine træoverdækkede fortove, sine hyggelige brostensbelagte gader og sin majestætiske arkitektur. Tag jer god tid til at opleve den populære kystbys historie, skønhed og charme.

Værd at besøge underrvejs
* Byen Charleston, der er kendt for sine brostensbelagte gader, hestevognsture og pastelfarvede huse fra første halvdel af 1800-tallet.

Forslag til overnatning: Skidaway Island , State Park Savannah  
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Skidaway Island , State Park Savannah

Savannah - Orlando, Florida (451 km)

Kursen sættes nu mod Florida – også kaldet solskinsstaten – og byen Orlando. Orlando er verdenskendt for sine forlystelsesparker: Walt Disney World, Universal Orlando® Resort og SeaWorld.

Værd at besøge:
* Hvor mange dage har I? Vi kan godt love, at I ikke løber tør for muligheder lige med det samme...

Forslag til overnatning: Orlando / issimmee KOA eller The Campsite at Disney's Fort Wilderness Resort
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Orlando / Kissimmee KOA eller The Campsite at Disney's Fort Wilderness Resort

Orlando - afrejse (32 km)

Der er blot 32 km til Cruise America-depotet i Kissimmee, hvor I skal aflevere jeres autocamper. Herfra er der flere muligheder for at forlænge turen - måske et par dage til Miami, så I også får set den sydlige del af Florida. 

 

Kort

Vis på kort

Galleri

Bestil autocamper

 

Ruteforslaget kræver

  • 16 dages leje af autocamper inkl. forsikring
  • 15 nætters ophold
  • 2.300 km

 

 

Om rejsen

Vær opmærksom på, at der kræves en overnatning i USA inden I kan få udleveret jeres autocamper. 

Denne tur kan også laves fra Orlando til Washington D.C.

Autocampere findes i mange størrelser og udgaver. Læs mere om autocampere i USA.

 

 

ekstra oplevelser

Det vil være oplagt at starte med et par dages ophold i storbyen Washington D:C. eller slutte af med nogle dage ekstra dage i Orlando. Eller måske fortsætte med til Miami og opleve nogle af de mange spændende kvarterer.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

  

Find pris og bestil din autocamper

I skemaet herunder kan du finde prisen på T17 Truck Camper og de større autocampere  C19, C25 og C30.
Du kan først afhente din autocamper dagen efter du ankommer fra Europa til USA/Canada.
Bemærk, at priserne opdateres ugentligt og at du oftest får de bedste priser, hvis du er tidligt ude.

*Har du spørgsmål i forbindelse med bestillingen, kan du ringe til vores rejsespecialister på 70 11 60 11.

Få et tilbud

Intern kommentar

Salgsinfo:

Ruteforslag fra Cruise America: Washington D.C. to Orlando

Kunderne skal selv bestille campingpladser.