9 dages kør-selv-forslag i Canadas afvekslende natur
Det sydlige Alberta lokker med imponerende provins- og nationalparker, spændende dinosaurfund og masser af minder og historie fra de oprindelige indbyggere. Denne tur tager jer fra millionbyen Calgary, via Banff og vidunderlig natur i nationalparken, inden I fortsætter til de fineste fund af skeletter og fossilerne i dinosaurland. I Cypress Hills og Waterton Lakes venter prærien, de dybgrønne skove, søer, høje bakker og bjerge samt et rigt og spændende dyreliv. Herefter returnerer I til Calgary.
Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Canadas smukke landskaber.
Fra 14.752 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse for 9 dages kør-selv-ferie med hotel, billeje og et udvalg af udflugter.
Rejseperiode:
Primo maj - medio oktober.
Startdag:
Daglig
Varighed:
9 dage/8 nætter
Længde:
Ca. 1.430 km
Klimapåvirkning:
5.982 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier
Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.
Du vælger selv:
- type lejebil
- rejserute
- antal dage
- hotelstandard
- oplevelser undervejs
Dagsprogram
-
Oversigt: Dag for dag
-
Dag 1: Afrejse Danmark - Calgary - Banff
-
Dag 2: Oplevelser i og omkring Banff
-
Dag 3: Banff - Drumheller
-
Dag 4: Drumheller - Cypress Hills Interprovincial Park
-
Dag 5: Oplevelser i og omkring Cypress Hills Interprovincial Park
-
Dag 6: Cypress Hills - Writing-on-Stone Provincial Park - Lethbridge
-
Dag 7: Lethbridge - Waterton Lakes National Park
-
Dag 8: Oplevelser i Waterton Lakes National Park
-
Dag 9: Waterton Lakes National Park - Calgary for hjemrejse - Danmark
Dag for dag
- Dag 1Afrejse Danmark - Calgary - Banff (138 km)
- Dag 2Oplevelser i og omkring Banff
- Dag 3Banff - Drumheller (251 km)
- Dag 4Drumheller - Cypress Hills Interprovincial Park (425 km)
- Dag 5Oplevelser i og omkring Cypress Hills Interprovincial Park
- Dag 6Cypress Hills - Writing-on-Stone Provincial Park - Lethbridge (405 km)
- Dag 7Lethbridge - Waterton Lakes National Park (119 km)
- Dag 8Oplevelser i Waterton Lakes National Park
- Dag 9Waterton Lakes National Park - Calgary for hjemrejse - Danmark (290 km)
Afrejse Danmark - Calgary - Banff (138 km)
Efter ankomst til Calgary afhenter I jeres lejebil og begiver jer afsted mod Banff. Dagens etape er kort og I kan vælge mellem at benytte Trans-Canada Highway eller den mere naturskønne 1A Highway.
Efter ankomst og check-in på jeres hotel er resten af dagen til fri disposition til at gå på opdagelse i den hyggelige Banff by med masser af restauranter, barer og butikker med friluftsudstyr. Banff minder lidt om en europæisk alpeby og er et af Canadas største skisportssteder. De næste to dage har I base i Banff by.
Overnatning i Banff.
Oplevelser i og omkring Banff
Hele dagen er afsat til at nyde Banff og omegn og I kan vælge én af disse fire oplevelser, som er inkluderet i turens pris:
- Tag svævebanen Banff Gondola op i højderne til toppen af Sulphur Mountain, hvor I kan se ud over hele Banff og gå en tur rundt ad naturstien Banff Skywalk på toppen af bjerget.
- På Lake Minnewanka kan I komme ud og sejle 1 time på det turkisfarvede vand, mens I nyder udsigten over de canadiske bjerge.
- I kan tage med på en guidet kanotur på Bowfloden. Turen vares ca. 1½ time.
- I kan komme højt til hest på et 1 times guidet eventyr gennem det berømte landskab i Banff Nationalpark.
Tilbage i Banff by kan I dyppe kroppen i en omgang mineralrige varme kilder, Upper Hot Springs.
Overnatning i Banff
Banff - Drumheller (251 km)
Fra Banff kører I nu tilbage via Calgary for at komme til Drumheller, der er porten til Canadian Badlands og Dinosaur Provincial Park.
Bølgende marker viger pludselig pladsen for stejle, tørre slugter, der er bølget og formet efter hundreder af års erosion af vind og vand. Byen Drumheller ligger i hjertet af de udtørrede og eroderede Alberta Badlands, der er blandt verdens største områder med dinosaurfund. Og det fornægter sig da heller ikke, når man går rundt i byens gader, der er et rent dinosaurland med dinosaurer på hvert et gadehjørne.
Besøg Royal Tyrrell Museum - Canadas største dinosaurmuseum, hvor I kan tage på en rejse gennem tiden og stå ansigt til ansigt med utrolige skabninger, der levede for millioner af år siden.
Overnatning i Drumheller
Drumheller - Cypress Hills Interprovincial Park (425 km)
Fra Drumheller kører I små to timer mod sydøst og kommer til Dinosaur Provincial Park, hvor der er fundet snesevis af dinosaurskeletter og fossilerne ligger overalt. Næsten hvert år opdages der nye dinosaurarter langs den 90 km lange strækning i Alberta Badlands, når vind, vejr og den konstante erosion blotlægger nye fund.
Fortsæt til Cypress Hills Interprovincial Park i Saskatchewan - nabostaten til Alberta. Parken skræver grænsen mellem Alberta og Saskatchewan. Gør evt. et stop i den lille hyggelige westernby Marple Creek inden I kommer frem til parken.
Overnatning i Cypress Hills Interprovincial Park
Oplevelser i og omkring Cypress Hills Interprovincial Park
Nyd dagen i Cypress Hills Interprovincial Park, der er hjemsted for de fyrretræer, der bruges til at bygge de så velkendte nordamerikanske lodges, sjældne vilde blomster, rødlossen, elke, elge og mere end 200 fuglearter, så her er nok at se på. Tag et smut forbi Visitor Centre og få planlagt jeres dag, så I får mest muligt ud af den. Tag med på en guidet vandretur eller få en Dark Sky Planetarium-oplevelse, hvor I lærer om stjerner og stjernebilleder. Eller lej en cykel, kano, paddleboard, kajak eller vandcykel og nyd en aktiv dag på vandet eller til lands.
I har også muligheden for at besøge Fort Walsh National Historic Site, der var det oprindelige hovedkvarter for Canada’s Mounted Police. Der er ca. 50 km til Fort Walsh fra jeres overnatningssted.
Overnatning i Cypress Hills Interprovincial Park
Cypress Hills - Writing-on-Stone Provincial Park - Lethbridge (405 km)
I forlader Cypress Hills Interprovincial Park og kører mod vest via Eklwater. Fortsat mod vest ad Hwy 61, der et stykke af vejen følger den gamle Red Coat Trail, en rute North-West Mounted Police benyttede tilbage i 1874 under en march fra Fort Dufferin til Fort Whoop-Up.
I kører til Writing-on-Stone Provincial Park, hvor I kan opleve den største koncentration af klippekunst på prærien. Udforsk dette nationale historiske sted ved den brusende Milk River. Start ved besøgscentret og få oplyst mulighederne for en eventuel guidet tur i området.
Herfra fortsætter I til Lethbridge - byen med en af verdens længste og højeste jernbanebroer - hvor en overnatning venter.
Overnatning i Lethbridge
Lethbridge - Waterton Lakes National Park (119 km)
På vej ud af Lethbridge kan I gøre stop ved Fort Whoop Up, et gammelt fort, der i slutningen af 1800-tallet fungerede som en handelsstation, og blandt de handlede varer kunne man finde den illegale whisky.
I fortsætter til Waterton Lakes National Park og i den lille by Waterton kan I slentre lidt rundt og shoppe i de små butikker, nyde en forfriskning på en af restauranterne, besøge stranden eller vandre på en af de afmærkede stier, der udgår fra byen. I kan også besøge det berømte Prince of Wales Hotel, et nationalt historisk sted og en tidslomme, som I bør opleve. Nyd fx en kop eftermiddagste her og gå amok med kameraet, for her er gode muligheder for at tage fantastiske billeder af både hotel og de meget smukke omgivelser.
Overnatning i Waterton
Oplevelser i Waterton Lakes National Park
Dagen er sat af til oplevelser i denne meget smukke region. En af de mest populære ruter er den 16 km lange køretur fra byen Waterton til Red Rock Canyon - en farverig kløft af røde, grønne og hvide klipper, grønne alpine skove og boblende hvide vandfald.
Måske I også fristes til at besøge den amerikanske del af parken, og køre på den berømte Going-to-the-Sun Road. Den ligger i Montana og har navnet Glacier National Park. (Husk at tjekke I har papirerne i orden, hvis I ønsker at besøge USA).
Overnatning i Waterton
Waterton Lakes National Park - Calgary for hjemrejse - Danmark (290 km)
I kører nu nordpå og efter en god time kommer I til Head-Smashed-In Buffalo Jump, et UNESCOs verdensarvssted, der fortæller historien om jagtpraksis for de indfødte på de store åbne nordamerikanske sletter gennem de sidste 6000 år. Med en lokal guide kan I føres gennem udstillingen og ud til klippespringet.
Turen gennem den sydlige del af Alberta er ved at være ved vejs ende, og I fortsætter derfor nu til Calgary lufthavn, afleverer bilen og vender næsen hjemad.
En anden mulighed er, at forlænge rejsen med et par dage, så I har mulighed for også at opleve den hastigt voksende millionby Calgary med tilnavnet Cow Town, som den har fået på grund af tidligere tiders handel med kvæg. Byen ligger så smukt placeret på højsletten med udsigt til Rocky Mountains mod vest og som bl.a. kan ses fra udsigtsdækket i 190 m højde i Calgary Tower.
Kort
Galleri
Priser
Fra 14.752 kr. pr. person
Prisen inkluderer
- Flybillet Kastrup-Calgary retur
- Håndbagage samt 1 stk. indchecket bagage per person
- Forplejning ombord på flyrejsen
- 8 hotelovernatninger (standard)
- Én af følgende udflugter i Banff: Banff Gondola, sejltur på Lake Minnewanka, guidet kanotur på Bow-floden eller 1 times guidet ridetur i Banff Nationalpark.
- 9 dages leje mellemstørrelse bil inkl. forsikring
Prisen inkluderer ikke
- Måltider
- Entré til nationalparker
- Rejse- og afbestillingsforsikring
Om rejsen
Denne tur er beregnet på standard hoteller.
Ønsker I Superior hoteller undervejs, tilpasser vi gerne turen til jeres ønsker. Det er dog ikke på alle overnatningssteder, at denne mulighed findes.
Forlæng rejsen
I kan fx forlænge rejsen med et par dages ophold i storbyen Calgary i starten eller slutningen af turen. I har også mulighed for at lægge en ekstra nat ind undervejs på ruten.
Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.
Ekstra oplevelser
Vi tilbyder en række ekstra udflugter, som kan give jer endnu flere oplevelser undervejs.
Vi anbefaler gerne:
Calgary:
Få et tilbud






