Det bedste af Sverige - på egen MC

8 dages kør-selv-forslag til sveriges højdepunkter

Sverige er meget mere end "köttbullar" og saml-selv-møbler. Denne tur giver dig skærgård, historiske byer og overraskende naturoplevelser - og vi har sørget for unikke overnatningssteder på alt fra slotte og herregårde til gæstgiverier og et kloster - så I kan koncentrere jer om at køre og opleve.

Dette er kun et forslag til rejseplan, oplevelser og hoteller. Kontakt os, så skræddersyer vi netop din kør-selv-ferie i Sverige.

Fra 6.367 kr.
pr. person i dobbeltværelse 7 nætter inkl. morgenmad

Rejseperiode: 
Vi anbefaler april - september

Startdag:
Daglig

Varighed:
8 dage/7 nætter

Længde:
ca 1.700 km

Klimapåvirkning:
321 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferie

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Kontakt

 

 

Dagsprogram

Danmark - Brösarp (150 km)

Fra København går turen over Øresundbroen til det skønne Skåne. Men I tager næppe den direkte vej til Brösarp, vi anbefaler at I tager de små veje, for overalt i det tidligere danske land venter spændende oplevelser. Utallige gårdbutikker lokker med sydsvenske specialiteter og spændende butikker tilbyder lokalt kunsthåndværk og skandinavisk design.

Dagen byder på mange muligheder: I kan besøge den historiske gamle, danske by Lund, lægge vejen syd om til Ystad, kigge på slotte og klostre på 'Slotsrundan'  - eller bare nyde den fantastiske natur, inden I kommer frem til dejlig afslapning efter dagens køretur.

Overnatning på Brösarps Gästgifveri & SPA

Brösarp -Söderåkra (213 km)

Dagen starter med et besøg i Åhus, der især er kendt for sin hyggelige bymidte, ålefiskeriet og de kilometerlange sandstrande syd for byen. Åhus er en hyggelig by, parkér motorcyklen - bymidten er en af Sveriges bedst bevarede middelalderbyer. Det smukke brostenbelagte torv stammer fra middelalderen, hvor Åhus var en livlig handels- og søfartsby. Og så er Åhus hjemsted for fremstilling af Absolut Vodka, et af verdens stærkeste brands.

Efter en frisk køretur venter den spændende by Kristianstad. Kristianstad blev grundlagt af Christian IV i 1614 som Skånes bolværk mod Sverige, og den dag idag indgår kongens monogram (et 4-tal i et kronet C) i Kristanstads byvåben. Byens historiske bykerne med de middelalderlige gader er en slentretur værd, og her ligger også Den Hellige Trefoldigheds Kirke - en af de smukkeste renæssancekirker i Norden. Nær centrum omkring Helge Å finder I også Kristianstads Vattenrike, der er et biosfæreområde på UNESCOs verdensarvsliste.

Videre går turen til Karlskrona, der om noget er et historisk modstykke til Kristianstad. Her var det Svenskekongen, der skulle sikre sig en befæstning mod danskerne. Og måske er det værd at besøge Marinmuseum på Stumholmen med spændende maritime udstillinger, inden motorcyklen skal have en velfortjent pause for natten.

Overnatning på Stufvenäs Gästgifveri i Södeåkra

Söderåkra-Söderköping (257 km)

Start evt. dagen med et besøg i hyggelige Kalmar by og på Kalmar Slot. Er I mere til en god køretur på små og spændende veje, foreslår vi at I vælger at opleve UNESCO-natur, så tag turen over Ølandsbroen til Ôland og naturområdet Stora Alvaret. Her finder I også den genopførte jernalderborg Eketorp, tag videre mod nord af de små veje til Borgholm inden I kører mod hotellet, afsæt 3 timer til kørsel + tid til stop undervejs på Øland.

Tager I den lige vej nordover fra Kalmar via E22 uden Øland, skal I regne med 3,5 times køretid.

Overnatning på Söderköpings Brunn i Söderkjöping.

Söderköpings Brunn -Stockholm (195 km)

Så er tiden kommet til et besøg i storslåede Stockholm, som ligger kun 2 timers motorcykelkørsel væk. Lav eventuelt et stop i Norrköping, som historisk har været blandt de største og vigtigste byer i Sverige.

Vel fremme ved et lækkert hotel ved vandet i Stockholm, er det på tide at udforske byen. Er det jeres første besøg i Sveriges hovedstad, foreslår vi en aftentur ind til Gamla Stan. Gåturen fra hotellet er på knap 40 minutter via havnepromenaden Strandvägen. Find en hyggelig bistro i Gamla Stan eller i fashionable Östermalm på vej tilbage til hotellet.

Overnatning i Villa Källhagen, Stockholm.

Stockholms skærgård (44 km)

I kan vælge at tage en ekstra nat på Villa Källhagen eller skifte til et unikt hotel i skærgården. Uanset jeres valg foreslår vi, at I starter dagen med en kort gåtur til Vasa Museet. Vasa er det bedst bevarede orlogsskib fra 1600-tallet og et obligatorisk besøg, uanset om man er historieinteresseret eller ej. 

Brug også gerne lidt tid på shopping på Norrmalm og Östermalm inden I bevæger jer ud i skærgården. Turen til Fredriksborg Hotell er ca. en time på motorcykel.

Overnatning på Fredriksborg Hotell i Stockholms skærgård.

Stockhom-Vadstena (297 km)

Vi kan varmt anbefale at forlænge turen med en ekstra overnatning i Stockholmsormådet, men ellers går turen sydover, hvor vi foreslår overnatning på et kloster i historiske Vadstena. Køreturen fra Stockholms skærgård er kun på 3 timer, så der er rigelig tid til oplevelser og små veje undervejs. Tag de mindre veje over Sparreholm og Katrineholm inden du kører mod Norrköbing, vi kan anbefale besøg ved Göta Kanals sluser ved Linköping - eller det spændende Flygvapenmuseum også i Linköping.

Overnatning på Vadstena Klosterhotel.

Vadstena - Gransholm (315 km)

Så vender I motorcyklen sydover langs Vättern - undervejs mulighed for stop ved den spøjse og berømte Cabbes Polkagrisfabrik og tanke lidt sødt til turen videre. Et must på turen er besøg på Husqvarna industrimuseet hvor både Husqvarna Museet med motorcykler, maskiner, husholdning og meget mere venter.

Herfra kan I lægge vejen gennem Växjö, som med ca. 70.000 indbyggere er den største by i det sydlige Småland. Växjö blev i middelalderen anlagt på en halvø beskyttet at den store Helgasjön nord for byen og fire mindre søer syd for byen. I dag er Växjö et økonomisk og kulturelt centrum i regionen. Växjös bymidte har et livligt handelsliv omkring den lange gågade Storgatan. Gaderne i centrum er anlagt vinkelret på hinanden - noget man ofte ser i svenske byer med en byplanlægning fra 1600-tallet. Selv om Växjö blev hærget af storbrande i 1838 og 1843, har den bevaret en oprindelig charme. Besøg evt. 'Utvandrarnas Hus' med udstillingen Drømmen om Amerika

Overnatning på Villa Gransholm i Gransholm

Gransholm- Danmark (265 km)

Her på sidste dagen kan I starte dagen med et besøg på kulturreservatet Linnés Råshult . Her kan I opleve et spændende kulturlandskab og høre om Linnés fascinerende verden, og måske nyde en kop kaffe og et stykke hjemmebagt kage, inden turen går videre.

Ellers er det nærliggende og noget af det mest svenske I kan opleve på disse kanter - et besøg i Älmhult på IKEA Museum, hvis udstillinger fylder fire etager og fortæller om det svenske møbeleventyrs historie.

Næste stop er Smålandet Markaryds Elgsafari, hvor I kan opleve de store elge, under kyndig vejledning med det lille tog der på en lille time kører gennem parken.

Herfra kan I køre sydpå gennem Småland til Tykarpsgrotten lige syd Hässleholm. Tykarpsgrottan er en enorm labyrint 10-12 meter under jordoverfladen, hvor egnens bønder har brudt kalk i århundreder. I dag er Tykarpsgrottan en turistattraktion med guidede rundvisninger i dele af grotten.

Og så er der vist ikke mere tilbage at gøre, end at vende næsen hjemad efter nogle herlige dage i det sydsvenske.

Et besøg i hyggelige Lund kan altid anbefales, og måske passer det med en tidlig aftensmad på en hyggelig "krog" inden turen går tilbage til Danmark.

Galleri

Kort

Vis på kort

Priser

Fra 6.367 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 7 overnatninger i dobbeltværelse på unikke hoteller
  • 7 x morgenmad
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Øresundsbroen
  • Udflugter og entrebilletter

 

Om rejsen

Overnatning på følgende unikke hoteller:

  • Brösarps Gästgifveri
  • Stufvenäs Gästgifveri
  • Söderkjöbings Brunn
  • Villa Källberg
  • Fredriksborg Hotell
  • Vadstena Klosterhotell
  • Villa Gransholm

ekstra oplevelser

Turen kan naturligvis også køres omvendt, eller I kan tage en eller flere ekstra overnatninger undervejs. Kombiner eventuelt med kør-selv-forslaget Vestsverige for livsnydere.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.