

På oplevelse i Bremen
Et par nætter værd
Hvad med en bytur til den fantastiske by Bremen? Livskvalitet og vitalitet, frisk luft og afslapning gør denne nordvestlige by anderledes. En by, der rummer UNESCOs verdensarv og Universum og spænder ...
En skøn afslappende cykeltur langs Mosel-floden fra Trier til Koblenz omgivet af vinmarker med snorlige rækker af vinstokke på begge sider af floden. Her oplever I vidunderlige naturlandskaber og kan opleve en mere end 2000 år gammel romersk historie. I cykler gennem historiske byer og charmerende landsbyer, hvor det er muligt både at smage og købe de berømte lokale vine.
Og som noget helt specielt overnatter I på eksklusive 4-stjernet hoteller, fire af dem endda 4-stjernet Superior, der alle byder på dejlige værelser og fremragende restauranter og på denne måde gøre jeres cykeltur til noget meget unikt, som helt bestemt vil imponere jer!
Cykelstien langs Mosel er for det meste asfalteret vej eller cykelsti, og der er godt skiltet hele vejen. Der er kun få korte mere trafikerede strækninger. Alt i alt en meget nem cykeltur, som ikke kræver mere end almindelig kondition.
Fra 6.770 kr.
pr. person i dobbeltværelse 7 nætter inkl. arrangement (1/5-20/8.2021)
Rejseperiode:
Medio april til ultimo oktober
Sværhedsgrad
O O O O
Startdag:
Daglig
Varighed:
8 dage/7 nætter
Turens længde i bil:
1.530 km fra Flensburg
1.505 km fra Puttgarden
Cykelturens længde:
190 km
Afstand: 275 km fra Flensburg / 265 km fra Puttgarden.
Fra Danmark er der flere ruter at vælge mellem, når turen går til Bremen. Kommer I fra Jylland kører I forbi Neumünster, hvor det store designer outlet ligger og I har mulighed for at købe lækre mærkevarer til tilbudspriser. Fra Puttgarden går turen forbi Lübeck, den gamle charmerende havneby ved Østersøen. Nær Hamburg mødes vejene og herfra er der omkring 1½ times kørsel, til I er fremme i Bremen.
Bremen er for mange tyskere er uløseligt forbundet med Grimm eventyret ”De bremer stadsmusikanter”, hvor et æsel, en hund, en kat og en hane i en umage alliance forsøger sig som spillemænd og jagter en flok røvere på porten. På markedspladsen ved byens pragtfulde rådhus kan I finde bronzestatuen af de fire berømte eventyrfigurer og fra maj til september kommer eventyret til live på Domshof plads foran den prægtige domkirke St. Petri.
Overnatning i Bremen på centraltbeliggende 4* hotel
Fra Bremen går turen nu syd over via Osnabrück, Dortmund og Køln til Trier. I kan gøre stop undervejs i en af de nævnte byer, men I kan også vælge at køre direkte til Trier, for at få lide mere tid der.
Fremme i Romerbyen Trier vil I hurtigt fornemme, at der er tale om en by, der skal indtages ad historiens vej. 2.000 års historie har formet og farvet byen, og overalt dukker den op til overfladen, hvilket også har fået UNESCO til at sætte flere af bygningerne på verdensarvslisten.
Jeres udlejningscykler er allerede klar på hotellet.
Overnatning i Trier på Hotel Park Plaza
Undervejs på cykelstien kan I lære en masse om de forskellige lokale sorter af druer, der vokser på skråningerne. Nær Piesport passerer I Neumagen-Dhron, som er Tysklands ældste vinlandsby. Smag et glas vin i Piesport - det kan helt sikkert være en dejlig finish på denne smukke cykeldag!
Overnatning i Mülheim på Weinromantikhotel Richtershof
Snart kommer I til Bernkastel-Kues med de mange smalle gyder og imponerende bindingsværkshuse. Under alle omstændigheder må I smage den velkendte "Bernkastler Doctor" (lokalproduceret vin). På jeres videre færd passerer I det vindområde, der hedder "Kröver Nacktarsch". Tag evt. en bådtur og nyd den smukke udsigt til de omkringliggende vinmarker (ikke inkluderet). Dags mål Traben-Trarbach byder på mange arkitektoniske mesterværker af art nouveau og Belle Epoch.
Overnatning i Traben-Trarbach på Romantik-Jugendstilhotel Bellevue
Også i dag er vinmarkerne jeres trofast følgesvend. Byen Enkirch dmed de pyntede bindingsværkshuse og ideelt egnet til en pause. Følger I altid floden passerer I et andet berømt vinområde "Zeller Schwarze Katz". Fortsæt over Beilstein, bedre kendt som "Rothenburg ved Moselfloden", og I ankommser snart til Cochem med det charmerende centrum og slottet fra det 11. århundrede.
Overnatning i Cochem på Moselromantik-Hotel Kessler Meyer
Kort efter starten kan I en omvej til middelalderborgen "Burg Eltz", der er en af de smukkeste og bedst bevarede slotte i Tyskland. Beliggende i hjertet af den skønne natur har slottet en storslået udsigt. Tilbage på Moselradweg passerer I adskillige charmerende vinlandsbyer, inden I når den endelige destination Koblenz.
Overnatning i Koblenz på Diehls Hotel
Fra fra Koblenz skal I (og jeres cykler) nu tilbage til Trier med bus. Daglig afgang kl. 09.
Turen langs Mosel er nu slut, og det er på tide at vende næsen mod nord igen. Fra Trier kører I via Hannover og Lüneburger Heide hjem. På heden ligger den fortryllende købstad, Celle, der lokker med hundredvis af smukt dekorerede bindingsværkshuse.
Overnatning i Celle på Althoff Hotel Fürstenhof, hvor I kan nyde de luksuriøse omgivelser.
Afstand: 280 km til Flensburg / 265 km til Puttgarden
I befinder jer i den sydlige del af Lüneburger Heide og har i dag mulighed for at nyde lidt af det smukke og imponerende hedelandskab. Fra Celle kan I nu vælge at tage den hurtige tur ad motorvejen via Hamburg eller vælge landevejen til Lüneburg by og fortsætte op ad den Gamle Saltvej til Lübeck. Sidstnævnte rute lægger op til mange spændende stop undervejs.
Fra 6.770 kr. pr. person
Pr. person i dobbeltværelse
3/4 - 30/4 og 9-24/10 4.895 kr.
21/8 - 1/10 5.395 kr.
Tillæg for enkeltværelse 2.195 kr.
Tillæg for halvpension 2.075 kr.
(3 retter)
Ekstranat, pr. person pr. nat inkl. morgenmad:
i Trier
i dobbeltværelse 775 kr.
i enkeltværelse 1.125 kr.
i Koblenz:
i dobbeltværelse 775 kr.
i enkeltværelse 1.225 kr.
Almindelig cykel med 7 eller 21 gear 750 kr.
Leje af elcykel 1.775 kr.
Inkl. forsikring og saddeltasker
Trier: Hotel Park Plaza 4*+
Müllheim: Weinromantikhotel Richtershof 4*+
Traben-Trarbach: Romantik Jugendstilhotel Bellevue 4*+
Cochem: Moselromantikhotel Kessler Meyer 4*+
Koblenz: Diehls Hotel Coblenz 4*
- eller tilsvarende
P-hus nær hotellet i Trier. Pris ca. fra 17 € pr. dag. P-plads kan ikke reserveres og betales direkte
Returtransfer til Trier med minibus hver dag kl. 09.00.
Returtransfer skal bestilles og betales på forhånd.
Pris 550 kr. pr. person inkl. cykel.
Cykelturen langs Mosel (5 nætter) ligger fast, men vi kan tilpasse dagene før og efter turen helt efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.
I kan også forlænge rejsen med nogle ekstra dage f.eks. i Trier eller Koblenz, med en hyggelig ferie i på det dejlige Hotel Zwei Mohren i Assmannshausen ved Rüdesheim eller med en af vores andre kør-selv-forslag.