I autocamper til det vilde og naturskønne nordlige Californien

14 dages kør-selv-forslag med autocamper i det nordlige Californien

På denne tur i en autocamper vil I besøge nogle af Californiens mest berømte naturvidundere. I vil opleve skyhøje rødtræer, respektindgydende Yosemite, krystalklart vand i Lake Tahoe, smage verdensklasse-vine i Sonoma County og se, hvor Californiens guldfeber i Sacramento begyndte.

I kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget i autocamper efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres helt personlige drømmerejse i Det Nordlige Californien.

Rejseperiode: 
April - oktober. 
Vi anbefaler maj - september.

Startdag: 
Mandag - lørdag

Varighed: 
14 dage/13 nætter 

Længde: 
2.225 km

Klimapåvirkning:  
6.444 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type autocamper
  • rejserute
  • antal dage
  • campingpladser
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Dagsprogram

San Francisco - Greenbrae (80 km)

Når I har afhentet jeres autocamper i Newark udenfor San Francisco, starter I på jeres eventyrrejse gennem det nordlige Californien. I dag er det blot en kort køretur på omkring 80 km, og I er fremme på campingpladsen Marin Park, som ligger lidt nord for San Francisco - blot 15 km fra Golden Gate Bridge. Marin RV Park er den campingplads, der ligger tættest på San Francisco, og det betyder, at I har gode muligheder for at udforske byen, der er en af de mest populære i USA. 

Forslag til overnatning: Marin RV Park.
Læs mere og bestil campingplads her: Marin RV Park

Afslapning eller besøg i San Francisco

I kan naturligvis blive på campingpladsen og tage en afslappende dag, men vi foreslår jer, at I sætter dagen af til oplevelser i San Francisco. Benyt jer af den offentlige transport med bus eller færge, som I finder tæt ved campingpladsen.

San Francisco er juvelen ved Stillehavet, man bare ikke kan få nok af. Klassiske ikoner som Golden Gate, Alcatraz og Chinatown kombineret med byens andre farverige kvarterer giver San Francisco en helt speciel puls og stemning. En tur med de kabeltrukne sporvogne i de stejle gader med flygtige glimt af Golden Gate og San Francisco Bay Bridge er naturligvis et must. Det samme gælder en slentretur gennem Chinatown, men husk at Chinatown er andet end turistkulissen i Grant Avenue.

Forslag til overnatning: Marin RV Park.
Læs mere og bestil campingplads her: Marin RV Park

 

Greenbrae - Bodega Bay (88 km)

Blot en time nord for San Francisco findes en overflod af landbrug og verdensklasse vine, gamle redwood-skove og afsides liggende bugte. Med mere end 300 hyggelige vingårde, over 40 kurbade, farm-to-table restauranter med lokale produkter, kunstgallerier, butikker, floder, rødtræer og stier, der bugter sig over bakker, dækket med egetræer, lokker Sonoma County eventyrlystne, nysgerrige og tilhængere af den afslappede livsstil i det nordlige Californien. I Sonoma regionen kommer folk ikke for at “ses”, men nærmere for at opleve livet.

Forslag til overnatning: Porto Bodega RV Park
Læs mere og bestil campingplads her: Porto Bodega RV Park

Bodega Bay - Manchester Beach (113 km)

Det er på tide at køre nordpå ad Highway 101 gennem et bølgende og varieret landskab med en lang landbrugstradition bag sig. Undervejs kan I besøge nogle af Sonoma Countys bedste vingårde og smage på nogle fremragende vine - og hvorfor ikke købe en flaske eller to med til turen. I kan også tage på vandretur i Armstrong Redwoods State Reserve nær Guerneville.

Tager i Highway 1 kan I nord for pittoreske Jenner-by-the-Sea besøge Fort Ross State Historic Park og længere oppe ad kysten ligger Kruse Rhododendron State Reserve på højre hånd. Fortsæt nordpå ad den naturskønne vej, der slynger sig langs kysten og fører jer til parker, strande og kystbyer. Sørg for at stoppe og nyde naturen i Gualala Point Regional Park og længere mod nord kommer I til et "must see" punkt, Point Arena’s historiske fyrtårn. Fremme i Manchester Beach ligger campingpladsen og en overnatning venter.

Forslag til overnatning: Manchester Beach KOA
Læs mere og bestil campingplads her: Manchester Beach KOA

 

Manchester Beach - Redwood National Park - Cresant City (413 km)

Fortsæt mod nord ad Highway 1, der undervejs fletter sammen med Hw 101, og I vil opleve at de mere end 90 meter høje rødtræer tårner sig op over jer. Nyd den 50 kilometer lange strækningen med det pasende navn Avenue of the Giants, og I vil genkende følelsen af at være meget små i den store skov. Træerne i Humboldt Redwoods State Park er en del af den største resterende urskov af redwood-træer i verden. I Meyers Flat kan man med en personbil køre gennem et træ, Drive-Thru-Tree. Nordligere, mellem Orick og Crescent City er verdens højeste træer - bevaret i Redwood National Park.

Nord for Klamath, i Trees of Mystery, vil I se kæmpe statuer af den legendariske tømmerhugger Paul Bunyan og hans blå okse, Babe. Fremme i Crescent City og den nordligste del af Californien, ligger den nordlige indgangsport til Redwood National Park. I overnatter i Cresent City på Ramblin' Redwoods Campground.

Forslag til overnatning: Ramblin' Redwoods
Læs mere og bestil campingplads her: Ramblin' Redwoods

Cresant City - Mount Shasta (338 km)

I er nu helt oppe i den nordlige del af Californiens kyst. Turen fortsætter ind mod øst ind i landet og Dagens mål Mount Shasta. Dagens køretur byder på et besøg i den nordlige nabostat, Oregon, hvor I via US199 også kaldet Redwood Highway krydser grænsen til Oregon. Ved den lille by Grants Pass som gennemskæres af Rogue River findes hyggelige restauranter, butikker og lokalt håndværk som glaspusteri. Floder giver mulighed for aktiviteter som White Water rafting og Jetboat sejlads og Ziplining. Nu vender I igen bilen mod syd og via hovedvej 5 krydser i grænsen til Californien igen, og kører det sidste stykke til Mount Shasta City.

Forslag til overnatning: Mount Shasta City KOA
Læs mere og bestil campingplads her: Mount Shasta City KOA

Afslapning og oplevelser i Mount Shasta

I kan nyde de mange faciliteter på campingpladsen, og trænger I til at røre jer lidt, så har Mt. Shasta mange steder, hvor I kan vandre eller svømme. Det er også en god ide at køre en tur på Everitt Memorial Highway og nyde den betagende udsigt over majestætiske Mount Shasta, som med sine 4.325 meter, er den næsthøjeste bjergtop i Cascades bjergkæden.

Forslag til overnatning: Mount Shasta City KOA
Læs mere og bestil campingplads her: Mount Shasta City KOA

Mount Shasta - Hat Creek (113 km)

Fra Mt. Shasta kører I ad Hwy 89, der også lyder navnet Volcanic Legacy Scenic Byway. Nyd landskabet omkring jer, for det er en naturskøn rute ned til én af regionens mest beundrede attraktioner: McArthur-Burney Falls Memorial State Park, der har det imponerende 39 meter høje vandfald, Burney Falls. Parken er et yndet udflugtsmål, der tilbyder fiskeri, vandsport og vandreture. Blot et par km fra campingpladsen ligger Subway Cave, hvor I kan gå gennem en ca. 500 meter lang vulkansk hulegang.

Forslag til overnatning: Hat Creek Resort & RV Park
Læs mere og bestil campingplads her: Hat Creek Resort & RV Park

Hat Creek - Lake Tahoe (384 km)

Denne formiddag har I mulighed for at besøge Lassen Volcanic National Park, der er hjemsted for dampende fumaroles, enge med vilde blomster, klare bjergsøer og adskillige vulkaner. Følg den snoede vej gennem nationalparken men vær opmærksom på sæsonen, da efterår og vinter kan bringe sne. Herfra går turen mod syd til Lake Tahoe, der kan besøges året rundt og her er masser af aktiviteter, uanset hvordan vejret er. Forår og efterår er Lake Tahoe oplagt til fiskeri og golfspil på naturskønne golfbaner. Sommeren er til familiesjov og mountainbike-ture, ridning, fiskeri, svømning og alverdens vandsport.

Forslag til overnatning: Campground by the Lake
Læs mere og bestil campingplads her: Campground by the Lake

Afslapning og oplevelser ved Lake Tahoe

Lake Tahoe ligger i næsten 1.900 meters højde og er en af verdens dybeste søer. Den er omgivet af dramatiske bjerge, store skove, hyggelige byer og bjergluften er dejlig skarp og frisk. Det er oplagt at benytte dagen på nogle af de mange aktiviteter området indbyder til. I kan naturligvis også køre den 115 km lange køretur rundt om Lake Tahoe, der flere steder er beskrevet som ”the most beautiful drive in America”. 

Forslag til overnatning: Campground by the Lake
Læs mere og bestil campingplads her: Campground by the Lake

Lake Tahoe - Sacramento (177 km)

Vi anbefaler at I kører direkte til Sacramento, så I har god tid til at opleve byen. Sacramento er stjernen på kortet over Californien – her finder I kulturelle og inspirerende attraktioner, banebrydende madlavning, historie, der beriger jer og overraskelser, der får jer til at smile. Et besøg i Californiens hovedstad er højt værdsat af besøgende, og her er masser at lave for ganske få eller ingen penge. I kan fx deltage på gratis ture i California State Capitol bygning eller sightseeing i historiske Old Sacramento, og som USA's Farm-to-Fork Capital, kan I være sikre på, at finde nogle fantastiske caféer, barer og restauranter. 

Forslag til overnatning: Cal Expo RV Park
Læs mere og bestil campingplads her: Cal Expo RV Park

Sacramento - Yosemite National Park (265 km)

I dag sætter I kurs mod en af de mest anerkendte nationalparker i Nordamerika, Yosemite, der dækker et areal på 3.081 km² med naturskønne vildmarker, der spænder fra 610 meter over havets overflade til over 3.962 meter. I parken er alpine enge, bjergskove, søer, vandfald og et rigt dyreliv. På vej mod den enorme nationalpark har I mulighed for at stoppe ved nogle af de små familie drevne vingårde.

Forslag til overnatning: Yosemite Ridge Resort (lidt udenfor parken) eller Lower Pines Campground (inde i parken)
Læs mere og bestil campingplads her: Yosemite Ridge Resort eller Lower Pines Campground

Oplevelser i Yosimite National Park

I bør sætte hele dagen af til et besøg i Yosemite National Park. Yosemite Valley er centrum i parken, der med sit smukke og frodige græstæppe og sine imponerende vandfald hvert år tiltrækker fire millioner turister. Dalen er omgivet af de fantastiske klippeformationer med navne som Half Dome, North Dome og Inspiration Point. Mest berømt er bjergtoppen El Capitan, som enhver bjergklatrer med respekt for sig selv bestiger mindst én gang i livet. Tilbring dagen med at udforske det fascinerende landskab med blandt andet et besøg ved Bridalveil Fall og Yosemite Falls. Hvis formen er til det, anbefaler vi også at følge den 4 km lange vandresti til Inspiration Point.

Forslag til overnatning: Yosemite Ridge Resort (lidt udenfor parken) eller Lower Pines Campground (inde i parken)
Læs mere og bestil campingplads her: Yosemite Ridge Resort eller Lower Pines Campground

 

Yosemite National Park - San Francisco (254 km)

Strækningen i dag er på ca. 254 kilometer, så vi anbefaler varmt, at I bestiller en "Early Bird Departure special", så I kan returnere jeres autocamper helt frem til kl. 15.00. Det vil give jer masser af tid til at nyde denne fantastiske strækning over Californiens centrale dal, før I vender tilbage til Cruise America i Newark ved San Francisco.

Fik I ikke set nok af San Francisco ved turens start, så bliv et par nætter ekstra. Byen har så meget, der er værd at opleve. Men I kan jo også fortsætte ud på nye oplevelser. 

Kort

Vis på kort

Galleri

Bestil autocamper

Ruteforslaget kræver

  • Flybillet t/r San Francisco
  • 14 dages leje af autocamper inkl. forsikring
  • 13 nætter på campingplads - pladser bestilles direkte
  • 2.300 km

I kan få en ide om pris på autocamper ved at benytte knappen "Tjek priser og bestil autocamper" herunder, men ellers anbefaler vi at I kontakter en af vores rejsespecialister for at få skræddersyet en autocamper-pakke tilpasset lige jeres behov og ønsker.

Tjek priser og bestil autocamper

Om rejsen

Vær opmærksom på, at der kræves en overnatning i USA inden I kan få udleveret jeres autocamper.

Autocampere findes i mange størrelser og udgaver. Læs mere om autocamper i USA.

 

 

ekstra oplevelser

Det vil være oplagt at starte eller slutte turen med et par dages ophold i storbyen San Francisco. Eller I kan lægge et par ekstra nætter ind undervejs på turen, hvor I ønsker mere tid til oplevelser.

Kør-selv forslaget kan tilpasses 
Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse. 
 

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011