Fra Islands vulkaner til Canadas vandfald og store skove

14 dages kør-selv-forslag til naturens kontraster i Island og Canada

En spændende rejse, hvor naturens kræfter og kontraster får lov at tage føringen. Denne unikke kør-selv-ferie kombinerer det rå og dramatiske landskab i Island med de storslåede søer, skove og ikoniske vandfald i Canada. I starter blandt gejsere, gletsjere og vulkaner, hvor varme kilder og åbne vidder sætter tempoet ned. 

Herefter venter Canadas østlige højdepunkter – fra Niagara Falls’ brusende fald til rolige dage i Ontarios smukke natur og charmerende byer. En rejse fyldt med naturoplevelser, variation og den særlige frihed, der følger med vejen foran jer.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Canadas imponerende landskaber. 

Fra 26.495 kr.
i dobbeltværelse inkl. flybillet med bagage og forplejning, 5 hotelovernatninger i Island og 8 hotelovernatninger i Canada på gode standardhoteller, bådtur ved Niagara Falls og Niagara Falls Adventure Pass, sejltur ved 1000 Islands, entré til Upper Canada Village, en ud af 3 mulige udflugter i Ottawa, 8 dages billeje af lille bil I Island og 8 dages leje af en mellemstørrelse bil i Canada inkl. fri km. og forsikring, dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantiloven.

Rejseperiode: 
Primo maj - medio oktober.
Vi anbefaler juni - september.

Startdag:
Daglig

Varighed: 
14 dage/13 nætter

Længde:
Ca. 1250 km i Island
Ca. 1.350 km i Canada

Klimapåvirkning:
5.524 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

Højdepunkter på turen:

  • Den Blå Lagune
  • Gullfoss
  • Snæfellsnæs halvøen
  • Niagara Falls
  • Niagara-on-the-Lake
  • Algonquin Provincial Park
  • Ottawa
  • 1000 Islands ved Kingston 
     

Vi skræddersyr     
Dette kør-selv-forslag kan tilpasses jeres egne ønsker. Vælg selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Afrejse Danmark - Keflavík - Blå Lagune - Selfoss (110 km)

Vel ankommet til Island afhenter I jeres lejebil. På denne tur kan I leje en ganske almindelig bil. Vejene rundt om Island kræver ikke firhjulstræk, men I skal naturligvis overholde de regler der gælder for hvor I må køre i en lejebil. I vil blive orienteret om forholdene ved afhentning af bilen.

Start gerne dagen med en tur gennem det bemærkelsesværdige lavalandskab og et besøg i den berømte Blå Lagune, og oplev fornemmelsen af at bade i det mineralholdige vand. I bør bestille plads på forhånd på www.bluelagoon.com.

Derfra går turen, evt. via Reykjavik, til Selfoss. Hvis I kommer med en sen ankomst bør I udsætte Blue Lagoon til afrejsedagen.

Overnatning i Selfoss

Selfoss - Sydkysten - Vík - Selfoss (260 km)

I dag starter I med at køre østpå langs sydkysten, gennem landsbyerne Hella og Hvolsvöllur. Stop ved Seljalandsfoss, et smukt vandfald som er ganske specielt. Man kan gå om bag vandfaldet, hvis man ikke er bange for at blive lidt våd. 

Dernæst bør I besøge Skógar Folk Museum, der byder på en fantastisk udstilling af gamle redskaber og kunsthåndværk. I samme landsby finder også Skógafoss, et smukt 60 m højt vandfald.

Herfra kan I køre op til gletschertungen Sólheimajökull og få en imponerende oplevelse her. En anden mulighed er at køre ud til Dyrhólaey klipperne og se de mange lunder (i sæsonen maj - midt august). Og hvis vejret er godt, har I en fantastisk udsigt ind over land til gletscheren Mýrdalsjökull.

Kort herfra ligger Reynisdranger og Reynisfjara - den berømte sorte strand med basaltsøjler!

Efter at have kigget lidt nærmere på byen Vík, går turen tilbage til Selfoss.

Overnatning i Selfoss

Selfoss - Gullfoss - Geysir - Þingvellir - Borgarnes (250 km)

Dagens første besøg er den smukke kirke i Skálholt, inden I fortsætter til Islands mest berømte vandfald Gullfoss, der af mange også betragtes som Islands smukkeste vandfald.

Herfra går turen videre til Geysir's varme kilde med med spydende Strokkur og en masse sydende og boblende kilder. Ca. hvert 5. minut spyder Strokkur en vand- og dampsøjle ca. 20 meter i vejret.

Herfra går turen over Laugarvatn til Þingvellir National Park, hvor det urgamle parlament blev grundlagt i år 930. Dette område er også geologisk interessant, eftersom det ligger på toppen af den Midtatlantiske højderyg, hvor to af Jorden's tektoniske plader langsomt rykker fra hinanden (den Nordamerikanske Plade og den Eurasiske Plade). Af samme grund kan man vandre ned gennem en kløft, kaldet Almannagjá, der er skabt mellem de to plader.

Fra Þingvellir kører I videre til fjorden Hvalfjörður og Borganes-området.

Overnatning i Borgarnes-området

Borgarnes - Snæfellsnes - Stykkisholmur - Borgarnes (300 km)

I dag er dedikeret til Snæfellsnæs halvøen. Først går turen ud langs halvøens sydkyst til Arnarstapi fuglefjeld. Vi anbefaler at I tager en spadseretur langs de smukke basaltformationer og nyder de mange fugle, bl.a. rider og havterner.

På halvøens 'spids' er der mange pittoreske steder at gør fotostop, som f.eks. Þúfubjarg fuglefjeldet (kræver en kort spadseretur fra vejen) og Djúpalónssandur strand, hvor en klippesti fører jer ned til den imponerede sorte strand. På en klar dag kan I se Snæfellsjökull Gletscheren, en gammel vulkan omgivet af lavamarker.

Derefter kører I langs halvøens nordkyst gennem forskellige fiskerlandsbyer som Ólafsvík, Grundarfjörður og Stykkishólmur. I Stykkishólmur er det muligt at købe en sejltur på fjorden Breiðafjörður, hvor I kan opleve det spændende fugleliv og de fantastiske basaltformationer og på en af turene fiskes friske kammuslinger (på Seatours "Viking Sushi Adventure Tour" www.seatours.is).

Nyd evt. frokosten på Restaurant Narfeyrarstofa og prøv deres fantastiske muslinger, laksen eller dagens friske fisk. Bedre bliver det næppe.

Overnatning i Borgarnes

Husafell - Hraunfossar - Reykholt - Deildartunguhver - Reykjavik (260 km)

I dag kører I til sommerområdet Húsafell, hvor I kan lade jer friste af en dejlig swimmingpool. Næste mål er Hraunfossar vandfaldene, en række små vandfald der tumler direkte ud af lava'en. Et anderledes og spektakulært syn.

Herfra kører I til landsbyen Reykholt, hvor den berømte historiker Snurri Sturluson levede i det 13. århundrede. Det er stadig muligt at se hans lille minipool i den lille landsby, ligesom her også findes et lille museum om ham.

Dernæst kører I til Islands største varme kilde Deildartunguhver, som leverer varmt vand til opvarmning af huse så langt væk som 60 km. Herfra går turen rundt om den sceniske fjord Hvalfjörður til Reykjavík, hvor I har tid til at udforske byen og slutte turen af med en middag på en af byens mange fremragende restauranter.    

Overnatning i Reykjavik

Afrejse Reykjavik - Toronto – Niagara-on-the-Lake (50 km + 120 km)

Hvis I har en eftermiddagsafgang kan I brugen dagen i Reykjavik eller nå et besøg i Den Blå Lagune (husk at bestille plads), hvis I ikke nåede det på ankomstdagen.

Det er blevet tid til at rejse videre og turen fra Reykjavik til Toronto tager kun omkring 5 timer ?????

Velkommen til Canada. Når I har hentet jeres lejebil, kører I mod syd langs kysten af Lake Ontario. Turen går mod Niagara-on-the-Lake, der ligger blot 20 km fra de brølende vandfald ved Niagara Falls. Undervejs passerer i et fremragende vinområde med flere vingårde, bl.a. ned mod den historiske by Niagara-on-the-Lake, hvor der venter jer 2 overnatninger. 

Overnatning i Niagara-on-the-Lake

Oplevelser ved Niagara Falls (45 km)

I dag går turen til et af verdens syv vidundere, Niagara Falls. Her skal I helt tæt på vandmasserne med Hornblower Niagara Cruises (inkluderet) og opleve de brølende Horseshoe Falls og American Falls.  Efter nærkontakten med Niagara Falls kan I gå en tur igennem hovedgaden og se, hvordan cana­dierne også kan tivolisere et område med bizarre turistattraktioner og andet gøgl. Resten af dagen kan I fx bruge på at besøge så berømte attraktioner som Butterfly Conservatory med mere end 40 sjældne sommerfuglearter og Skylon Tower med den imponerende udsigt ca. 250 m over vandfaldene.

Husk at få Niagara Falls Adventure Pass'et med, der inkluderer flere attraktioner: White Water Walk, Journey Behind the Falls, Niagara Fury og WEGO bustransport.

Når I kører fra Niagara Falls tilbage mod Niagara-on-the-Lake, kan I vælge at køre lidt rundt i lokalområdet, hvor I kan opleve duften af modning af druer til vin og smagen af saftig frisk frugt, og for historieinteresserede er der hele 20 historiske museer og to rekonstruerede forter. For sportsudøvere er der over 40 golfbaner, og fiskeriet på Lakes Ontario og Erie. Men glem ikke at sætte lidt tid af til at nyde den lille hyggelige by Niagara-on-the Lake.  

Overnatning i Niagara-on-the-Lake

Niagara Falls – Huntsville (330 km)

I dag kører I lidt tilbage mod Toronto, for at komme ind i det storslåede Muskoka-land med funklende klare søer, der glitrer under strålende blå himmel. Dette område har længe været en favorit for befolkningen i det sydlige Ontario til ferier og weekendture i sommerhuset ved søen. I kommer gennem Ontarios kendte og charmerende landområder med de hyggelige hytter gennem Orillia og Gravenhurst. Herfra fortsætter I til Huntsville, hvor to overnatninger venter. 

Overnatning i Huntsville 

 

Oplevelser i og omkring Huntsville

Dagen er til fri disposition og en oplagt udflugt kunne sagtens gå til Arrowhead Provincial Park med de utallige rekreative aktiviteter eller Muskoka Heritage Place, en rekonstrueret landsby i det smukke skovområde, som på fornemmeste vis afbilder en typisk Muskokas-bebyggelse fra 1890’erne.

En anden og oplagt mulighed er, at I kører en tur til Algonquin Provincial Park og nyder dagen der. Næsten uanset hvilket område I vælger på denne egn, vil der være mulighed for at leje en kano og sejle en tur på en af de smukke søer, eller I kan vælge at vandre på en af de mange afmærkede vandrestier.  

Overnatning i Huntsville

Huntsville - Ottawa (300 km)

I fortsætter turen, der i dag går mod øst og storbyen Ottawa. Nåede I ikke ind i Algonquin Provincial Park i går, er der mulighed igen i dag, for ruten ad den smukke Highway 60 går direkte gennem en del af parken. Tag jer god tid og nyd landskabet. Overvej eventuelt at lægge vejen forbi Algonquin Logging Museum, som I passerer undervejs. 

Dagen slutter fremme i Ottawa, den canadiske hovedstad, der er noget mindre end sine storbykolleger Toronto, Montréal og Québec City. Ottawa blev først udråbt til hovedstad i 1857, og da byen nærmest er bygget som hovedstad, kan den godt føles lidt pæn og poleret. Til gengæld har byen en række spændende bygninger og institutioner, som det cana­diske parlament, hvis tårn rager op over alle andre bygninger i Ottawa.

Overnatning i Ottawa

Oplevelser i og omkring Ottawa

En række af Canadas store museer og monumenter er samlet her, så her er rigeligt at gå i gang med. Canadian Museum of Civilization er her et absolut must, både pga. udstillingen, der fortæller om civilisationens udvikling i Canada de sidste 1.000 år, men også for sin helt specielle arkitektur. 

I dag kan I vælge én af disse tre oplevelser, som er inkluderet i turens pris:

  • Ottawa River Cruise, en sejltur med en spektakulær udsigt over byen.
  • En afslappede cykeltur i Ottawa (ca. 12 km) hvor I kommer forbi mange af Ottawas hovedattraktioner.
  • Billet til Hop On|Off. Oplev Ottawas originale og mest omfattende Hop-on-Hop-off City Tour.


Overnatning i Ottawa

Ottawa - Kingston/Gananoque (285 km)

Nu forlader I Ottawa og kører ned til St. Lawrence-floden, der stor og bred skærer sig gennem landskabet. På den modsatte side af floden har udsigt til den nordlige del af New York State i USA. Ved byen Morrisburg kan I besøge Upper Canada Village, en rekonstruktion af en typisk canadisk by fra 1860’erne. (Entre til Upper Canada Village er inkluderet).

Fortsæt turen langs floden og I ankommer til Kingston. Her kan I besøge Fort Henry National Historic Site, et levende militært museum. Fortet blev bygget i 1832-34 for at afværge en mulig amerikansk invasion, der dog aldrig kom. 

Overnatning i Kingston/Gananoque

Oplevelser i og omkring Kingston/Gananoque

I dag venter en afslappende dag, hvor I kan nyde en timelang sejltur omkring smukke 1000 Islands lige på grænsen til USA. 

Efter den smukke tur på vandet kan I gå en tur i Kingstons gader og se de fine kalkstensbygninger fra århundredeskiftet.

Overnatning i Kingston/Gananoque

Kingston/Gananoque – Toronto for hjemrejse - Danmark (260 km)

Turen nærmer sig sin afslutning, og tilbage i Toronto afleveres bilen og I vender næsen hjemad. 

Har I lyst til også at opleve Toronto, vil vi anbefale jer, at tage en nat eller to her, så I kan se lidt af byen, der er Canadas største by. Toronto har mange spændende seværdigheder og ikke mindst CN Tower, byens vartegn på ikke mindre end 553 m. Besøg også Torontos havnefront, der er en af Nordamerikas største rekreative havnefronter, men Toronto har også museer og kunstgallerier i massevis, herunder The Royal Ontario Museum, et af de bedste museer i verden; Art Gallery of Ontario, Canadas ældste kunstgalleri og Ontario Science Centre.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 26.495 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet København-Toronto retur
  • Håndbagage samt 1 stk. indchecket bagage per person
  • Forplejning ombord på flyrejsen mellem Keflavik & Toronto retur
  • 5 hotelovernatninger i dobbeltværelse i Island
  • 6 dages leje af lille bil inkl. fri km., skatter, kasko- og ansvarsforsikring i Island
  • 8 hotelovernatninger i dobbeltværelse i Canada
  • 8 dages leje af mellemstørrelse bil inkl. fri km., skatter, kasko- og ansvarsforsikring i Canada
  • Hornblower Niagara Cruise
  • Niagara Falls Adventure Pass
  • Én af følgende udflugter i Ottawa: Ottowa River CruiseEn afslappede cykeltur eller Billet til Hop On|Off.
  • Èntre til Upper Canada Village
  • Sejltur ved 1000 Islands
  • Rejsetips og forslag til rejserute
  • Skræddersyet planlægning, rådgivning og sparring med egen rejsespecialist
  • Dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden 


Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider
  • Entré til nationalparker
  • ETA forhåndsgodkendelse til Canada, 7 CAD pr. person
  • Benzin, parkering, vej- og broafgifter

 

Overnatninger 

  • 2 nætter Selfoss
  • 2 nætter Borgarnes-området
  • 1 nat Reykjavik
  • 2 nætter Niagara-on-the-Lake
  • 2 nætter Huntsville
  • 2 nætter Ottawa
  • 2 nætter Kingston/Gananoqou

Om prisen

Prisen er en fra-pris og beregnet på den billigste rejseperiode i sæsonen og afhænger af pladssituationen. Afrejse fra København. Overnatningerne er baseret på gode standardhoteller anbefalet af vores rejsespecialister.

I Island kan standardovernatning være alle former for hoteller. Almindelige hoteller, en værelsesfløj på en bondegård, en hytte eller en skole der er indrettet som hotel. Men altid med privat badeværelse og altid med restaurant på stedet eller lige i nærheden.

Ønsker I anden hotelstandard undervejs, tilpasser vi gerne efter jeres ønsker. 

Kontakt os for et skræddersyet tilbud i jeres rejseperiode.

FDM-Medlemsrabat

Som medlem af FDM får du følgende rabat på denne tur.

  • 10% på billejen

Er I ikke allerede medlem af FDM, hjælper vi gerne med det, så I ikke går glip af medlemsrabatterne.  

Skræddersyet planlægning

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse. 


Niagara Falls Adventure Pass inkluderer:
– White Water Walk
 – Journey Behind the Falls
 – Niagara Fury
 – WEGO bus transportation

 

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau
X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011