Skotland rundt

8 dages kør-selv-forslag rundt i pragtfulde Skotland

En dejlig 8-dages kør-selv tur gennem det smukke skotske højland, der byder på enestående og dramatiske naturscenerier. Turen tager jer også rundt til mange af de kendte whisky-destillerier i forskellige egne af Skotland. Her har man mulighed for virkeligt at få smagt på Skotland.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Skotlands storslåede landskaber.

Fra 5.895 kr.
pr. person i dobbeltværelse på 3* hotel i juni i 7 nætter med skotsk morgenbuffet samt 8 dages billeje. Højsæson pris i august fra 7.445 kr.

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
8 dage/7 nætter

Længde:
1105 km

 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Dag for dag

Dag 1: Ankomst Edinburgh 
Dag 2: Edinburgh 
Dag 3: Edinburgh - Royal Deeside 
Dag 4: Royal Deeside - Speyside - Inverness 
Dag 5: Inverness - Loch Ness - Isle of Skye 
Dag 6: Skye - Fort Williams 
Dag 7: Fort Williams - Glencoe - Loch Lomond - Stirling 
Dag 8: Stirling - afrejse 
 

Ankomst Edinburgh

Afhent udlejningsbilen i lufthavnen og tag "hul" på Edinburgh med et besøg på Edinburgh Castle. Nyd den fantastiske udsigt over Edinburgh og tag turen rundt på slottet. Se Edinburghs ældste bygning St. Margarets Chapel og Skotlands kronjuveler.

Overnatning i Edinburgh-området.

Edinburgh

Afhængig af hvad I nåede på ankomstdagen, kan I starte dagen med en tur ad The Royal Mile. Start ved Edinburgh Castle og The Whisky Heritage Centre og nyd de mange charmerende forretninger, pubber og restauranter. Efter frokost er det en god ide at købe billet til en af de sightseeing-busser, der kører rundt i byen, fx Fridays. Der er stoppesteder overalt i Edinburgh, og billetten gælder hele dagen, så I kan stige af og på helt efter eget ønske. Det er en god ide at tage hele turen rundt for på den måde at få set byen.

Er vejret til det, er det dejligt at sidde i det fri. Der er guides på engelsk. Stå evt. af ved foden af The Royal Mile og besøg Holyrood Palace, den britiske dronnings officielle residens, når hun besøger Skotland. Nyd det smulle Ballroom og de flotte Staterooms. Tag bussen tilbage til centrum og gå en tur ad Princess Street og parallelgaden George Street med de mange restauranter og pubber.

Overnatning i Edinburgh

Edinburgh - Royal Deeside (250 km)

Kør mod det nordlige Skotland og fortsæt ad A823 mod Crieff. Besøg GlenTurret Distillery, Skotlands ældste whiskydestilleri og hjemsted for The Famous Grouse. Kør herfra ad A85 mod Perth og besøg Scone Palace, Earl of Mansfields hjem og i sin tid hjemsted for den berømte kroningssted Stone of Scone, bragt hertil i det 9. århundrede af Kenneth Alpine, King of Scots.

Fra Perth køres mod nord ad A93 over Glensee-bjergene mod Royal Deeside. Besøg Balmoral, den engelske kongefamilies skotske slot.

Overnatning i området.

Royal Deeside - Speyside - Inverness (180 km)

Kør mod Dufftown og følg The Whisky Trail og besøg et eller flere af de mange destillerier i området. Glenfiddich (gratis adgang), Glenlivet, McCallums, Grants, Cardhu, Strathisla og mange, mange flere. Alle giver de en guidet rundtur, der afsluttes med en smagsprøve. De fleste destillerier har desuden en shop, hvor der ydes rabat på en hel flaske whisky, hvis man har taget rundturen.

Området Speyside byder også på mange andre seværdigheder, bl.a. naturparker og reservater, slotte som Balvenie Castle og Cawdor Castle (berømt fra Shakespeare's Macbeth), dampjernbane og meget mere. Og på vej mod hotellet kan I lægge turen forbi Culloden Moor, hvor det sidste slag på engelsk jord fandt sted mellem englændere og skotter. Det var her Bonnie Prince Charlie blev besejret af den hanoveranske hær og dermed sluttede den 45. Jacobite opstand. Slut dagen af med en spadseretur gennem Inverness, højlandets hovedstad.

Overnatning i Inverness-området.

Inverness - Loch Ness - Isle of Skye (250 km)

Kør til Loch Ness og Caledonian Canal. Kør først til Drumnadrochit, der har flere udstillinger om søens berømte indbygger, uhyret "Nessie". Kør videre til Urquhart Castle ved bredden af Loch Ness, hvorfra de fleste "iagttagelser" af Nessie er sket, nok oftest efter indtagelse af lokale drikkevarer! Besøg slotsruinene og læs om stedets spændende historie. Kør videre langs søen og ad A87 nordpå mod Isle of Skye.

Før broen ved Kyle of Lochalsh passerer I Loch Druich & Eilean Castle, et af de mest pittoreske syn på vestkysten. Kør nordpå ad A87 over Cullin Hills. Besøg evt. Talisker Distilleri i Carbost, en af de berømte "Classic Malts". Kør videre til Dunvegan Castle, Clan MacLeods hjem i 800 år. Her kan I følge klanens historie gennem 30 generationer. Kør evt. op om nordspidsen på øen og nyd den fantastiske udsigt mod De Ydre Hebrider. Besøg havnen i Portree. 

Overnatning på Skye.

Skye - Fort Williams (150 km)

Kør mod Armadale. I Armadale kan I besøge Clan Donald Visitor Centre, hvor Museum of Isles er indrettet i en restaureret del af slottet. Her fortælles historien om MacDonalds og Lord of the Isles. Tag færgen far Armadale til Malleig på fastlandet (afgang ca. hver time - en overfart koster ca. £ 25 for bil og to personer).

OBS: Specielt i højsæsonen kan færgen ofte være udsolgt, hvorfor I bør bestille plads på www.calmac.co.uk. Under 'Buy ticket' kan I vælge 'Single' for enkeltvej, Skye (grøn) og ruten fra Armadale til Mallaig. Derefter vælger I 'Car' og 'Registration unknown', så skal bilmærke ikke udfyldes. 

På vej fra Malleig til Fort Williams passeres Glenfinnan Monument til minde om Bonnie Prince Charlies landgang i 1745 ved starten af Jakobitternes oprør, der senere sluttede med slaget på Culloden Moor. Besøg evt. Ben Nevis, Skotlands højeste bjerg, 1344 m. Hvis tiden tillader det, hvorfor så ikke tage en tur op til Anoch Moor, hvorfra I på en god kan har en formidabel udsigt over vestkysten. Gå en tur i den lille hyggelige by.

Overnatning i området.

Fort Williams - Glencoe - Loch Lomond - Stirling (275 km)

Kør sydpå ad vej A82 gennem Glencoe, Skotlands mest berømte Glen, hvor Clan Campbell brutalt nedslagtede Clan MacDonalds i 1692. I dag er dalen et center for bjergvandring, og området byder på fantastisk flot natur. Med lidt held kan I også se ørne i området. Videre vestpå ad A85 til Oban, en vigtig havneby på vestkysten. Besøg evt. Oban Distillery, en af The Classic Malts.

Er I i god tid, bør I køre sydpå ad A816, en fantastisk smuk vej, frem til Inveraray, en lille by ved Loch Fyne. Besøg det gamle fængsel og evt. Inveraray Castle, hvor Duke of Argyll bor. Kør sydpå ad A83 gennem det smukke Argyll og langs Loch Lomond, udødeliggjort af Skotlands nationalpoet Robert Burns. Kør mod Callander og besøg Rob Roy & Trossachs Visitor Center, hvor I kan lære næsten alt om skurken eller helten Rob Roy MacGregor. 

Overnatning i området.

Stirling - afrejse (50 km)

Besøg Stirling Castle, som har domineret så meget af Skotlands turbulente historie. I Stirling kan I også bestige Wallace Monument, som er rejst til minde om William Wallace (filmatiseret som Braveheart) og vandre over til Bannockburg, stedet for hans mest berømte sejr. Afrejse.

kort

Vis på kort

Galleri

priser

Fra 5.895 kr.

Prisen inkluderer

  • 7 overnatning i dobbeltværelse på 3* hotel
  • 7 x skotsk morgemad
  • 8 dages billeje

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter
     

OM PRISEN 

  • Prisen gælder i maj, juni og oktober
  • Lavere priser fra januar til april og november-december
  • Spørg FDM travel

OM PRISER OG HOTELKAPACITET

I Skotland er priserne i højsonen juli og især august, væsentlig højere end i for- og eftersæsonen. Dette skyldes primært det store Royal Edinburgh MilitaryTattoo, der får priserne i hele Skotland til at stryge i vejret. 

Samme Tattoo påvirker naturligvis også hotelkapaciteten, så det er en god idé at bestille tidligt, hvis I vil til Skotland i højsæsonen, spcielt i august.

Det samme gælder for Skye, der har begrænt antal overnatningsmuligheder. Alternativ kan være overnatning på fastlandet.

ekstra oplevelser

I kan også køre ruten omvendt, forlænge opholdet med nogle ekstra dage i fx Inverness eller Edinburgh eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag. 

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

få et tilbud

Intern kommentar

Salgsinfo: Skotland Rundt. Lev-navn Panoramic Scotland

OBS: Bestilles direkte hos Abbey pr. e-mail.

Panoramic Scotland is based on:

  • 2 nights Edinburgh area
  • 1 night Royal Deeside area
  • 1 night Inverness area
  • 1 night Isle of Skye area
  • 1 night Fort William area
  • 1 night Stirling area

Nettopris (GBP £) 2018 pr. person i dobbeltværelse (mup 25% kurs 9):
3* hotel: APR 375 £ ● MAJ+JUN+OKT 457 £ ● JUL+SEP 489 £ ● AUG 595 £
4* hotel: APR 545 £ ● MAJ+JUN+OKT 685 £ ● JUL+SEP 705 £ ● AUG 860 £
+ AVIS grp A 1500 kr.

OBS: Se mere på  http://web.abbey.ie/static/fit/Tariff2019.pdf  

Leverandør: Abbey Scotland.
Kontakt Alice Pavoni.  E-mail: alice@abbeyuk.com.  Tel: 0044 131 656 5906
Vouchers kommer fra Abbey


Book online hos Abbey Tours:       https://bookings.abbeyuk.com/        Login: FDMTravel. Password: FDM001