New Zealands højdepunkter

23-dages kør-selv-ferie i New Zealand - Oplevelser på nord- og sydøen

Rejs på stor kør-selv-ferie i New Zealand til smukke strande, grønne skove, høje bjerge, dybe søer og imponerende fjorde. I løbet af de 23 dage får I rig mulighed for at opleve New Zealands enestående natur, charmerende byer og maori-folket.

Turen er vores forslag til en stor og oplevelsesrige kør-selv-ferie i New Zealand, hvor I får mulighed for at opleve det bedste af det bedste. Turen kan tilpasses efter jeres ønsker og behov, så I får netop den drømmerejse, der passer til jer.

Fra 17.635 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 22 nætter, billeje og sightseeing

Rejseperiode:
1. januar 2018 – 31. marts 2019

Startdag:
Daglig

Varighed:
23 dage

Længde:
3.345 km

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

Dagsprogram

Dag for dag

  • Dag 1: Ankomst til Auckland
  • Dag 2: Auckland - Coromandel halvøen (150 km)
  • Dag 3: Coromandel halvøen - Rotorua,(190 km)
  • Dag 4: Oplevelser i Rotorua
  • Dag 5: Rotorua - Tongariro National Park (180 km)
  • Dag 6: Tongariro National Park - Wellington (330 km)
  • Dag 7: Rundt i Wellington
  • Dag 8: Wellington – Picton - Blenheim (30 km)
  • Dag 9: Blenheim
  • Dag 10: Blenheim - Nelson (115 km)
  • Dag 11: Nelson
  • Dag 12: Nelson - Hokitika (350 km)
  • Dag 13: Hokatika - Franz Josef (135 km)
  • Dag 14: Franz Josef - Wanaka (285 km)
  • Dag 15: Wanaka - Queenstown (115 km)
  • Dag 16: Queenstown
  • Dag 17: Queenstown – Milford Sound – Te Anau (405 km)
  • Dag 18: Te Anau – Invercargill (160 km)
  • Dag 19: Invercargill – Dunedin (245 km)
  • Dag 20: Dunedin
  • Dag 21: Dunedin – Mount Cook (330 km)
  • Dag 22: Mount Cook - Christchurch (325 km)
  • Dag 23: Afrejse fra Christchurch

Ankomst til Auckland

Vel ankommet til Auckland bliver I afhentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel. Herefter resten af dagen til fri disposition, og I kan gå på opdagelse i Auckland. Auckland er en dejlig by med masser af spændende områder og god shopping. Gå en tur gennem byens hovedstrøg Queen Street, slå et smut via havneområdet og tag elevatoren op i Sky Tower, hvorfra I har det store overblik.

Auckland - Coromandel halvøen, 150 km

Efter en god nat i storbyen, henter du her til morgen din lejebil og eventyret kan begynde.
Tag turen via Pacific Coast Higway østpå til Coromandel halvøen, berømt for en smukt kystlinje og ikke mindst en perlerække af dejlige strande. 

 

Coromandel halvøen - Rotorua, 190 km

I dag kører du sydpå gennem smukt landbrugsland, langs søer og skove til du kommer til det berømte geotermiske center for i Rotorua. Byen og området omkring er samtidig et godt sted at lære om Maoriernes historie, på fortid og nutid.
 

Oplevelser i Rotorua

Dagen er sat af til sightseeing i Rotorua-området og der er nok at tage fat på. Jeres kør-selv rundrejse inkluderer flere spændende seværdigheder. Oplev den oprindelige og ægte Maori kultur i Te Puia, med en tur gennem den termiske dal fuld af gejsere og boblende mudderhuller. Se fremstilling af kunsthåndværk med træskærring og vævning. Fortsæt til Kiwi Wildlife Park, med en god introduktion til landets flora og fauna. En spændende dag sluttes af med Maori sang og dans mens I nyder en traditionel Maori middag.

 

Rotorua - Tongariro National Park, 180 km

Efter fascinerende oplever med termisk undergrund og Maori historier, fortsætter I nu sydpå langs bredden af Lake Taupo til Tongariro National Park. Nationalparken indeholder en fabelagtig og varieret natur, med udgangspunkt i hele tre gamle vulkaner, skovområder og søer. 

Tongariro National Park - Wellington, 330 km

I dag går turen videre sydpå gennem et ørkenlignende plateau, og videre gennem regionerne Levin og Otaki til Wellington, New Zealands hyggelige hovedstad.

Rundt i Wellington

Dagen er afsat til at udforske Wellington, New Zealands hovedstad. Byen er smukt anlagt mellem havnen og bakkerne, og er fuld af charme og karakter. Giv dig tid til at køre med den lokale kabelsporvogn, besøge Museum of New Zealand (Te Papa) eller parlamentsbygningen. Wellington er i øvrigt kendt for dens teatre, kunstgallerier og kulturelle aktiviteter.

Wellington – Picton - Blenheim, 30 km

Her til morgen afleverer i bilen ved færgeterminalen i Wellington, hvorefter I tager med Interisland-færgen fra Nord- til Sydøen over Cook Strædet gennem det smalle og rolige Marlborough Sounds til Picton. Fra Picton kører I videre den korte tur gennem Wairau sletten med vinmarker og vingårde til Blenheim, hjertet af Marlboroughs vinområde.

Blenheim

Dagen er afsat til at nyde denne fantastiske vinområde. Byen og området omkring byder på en række dejlige cafeer, restauranter og salg af lokale specialiteter, samt ikke mindst muligheden for besøg på diverve vingårde, evt. med vinsmagning.

Blenheim - Nelson, 115 km

Køreturen forsætter i dag vestpå den korte tur til Nelson, i Tasman regionen. Her møder du en hyggelig kystby fuld af liv og charmerende butikker, kunst, god mad og  smukke scenerier. I byens omegn finder du hele tre nationalparker med spektakulære udsigter og natur.

Nelson

Dagen af afsat til at drage på opdagelse i området. Besøg fx Abel Tasman Nationalpark og nyd naturen fra en kajak, en vandretur eller sejlads på hav og flod. Området er bl.a. kendt for flere scenerier, som blev brug i Ringenes Herre filmene.

Nelson - Hokitika, 350 km

Idag fortsætter du mod vestkysten og turen vil tage dig gennem Paparoa National Park, kendt for nogle imponerende klippeformationer langs den forrevne kystlinje. Oplev kalkstensklipper, slugte og de berømte Punakaiki Rocks.

Hokatika - Franz Josef, 135 km

Dagens køreture er forholdsvis korte, men stadig med voldsomt imponerende og barsk natur. Fortsæt sydpå langs kysten med havet på den ene side, og gammel regnskov og bjerge på den anden. Dagens mål er området omkring Franz Josef gletjeren, hvor der er uttalige muligheder for oplevelser omkring denne imponerende istund, som snoer sig ned gennem dalen. 

Franz Josef - Wanaka, 285 km

Nyd områdets vandfald og flodscenerier mens du fortsætter turen langs kysten. Følg den stigende vej ind i floddalen til Haast Passet. Vejen snoer sig videre gennem Mount Aspiring National Park, og vegetationen bliver mindre og  mindre jo længere ind i landet du kommer. Lake Wanaka og Hawea sørger for en smuk indkørsel til den hyggelige by ved bredden af Wanaka.  

Wanaka - Queenstown, 115 km

Idag fortsætter du turen sydpå. Kør over floderne Clutha og Cardrona, og via Dunstan søen til Cromwell. Her fortsætter du gennem Kawarau dalen til den smukt placerede alpeby, Queenstown. Du kan også vælge en anden rute til dagens kørsel, gennem Crown Range Road, som er New Zelands højstbeliggende vej. Denne rute er kortere, men rejsetiden vil være længere grundet den snoede vej, som iøvrigt ikke kan anbefales i den New Zealandske vinter.

Queenstown

I dag er afsat til opleveler i, og omkring Queenstown. Her findes alle tænkelige og utænkelige muligheder inden for action-sport og oplevelser i naturen. Prøv fx en Jetboat safari på Dart River, eller deltag i en 4W-drive tur ind i landet til landskab kendt fra Ringenes Herre. Det er også her i by, at mulighedene for Bungy Jump er utallige. Her er dog også stille og rolige aktiviteter, som golf, vandreture og kanosejlads.

Queenstown – Milford Sound – Te Anau, 405 km

Start dagen rigtig tidligt og få morgenkaffen i Te Anau efter en tur langs Lake Wakatipu og via Kingston. Følg derefter Lake Te Anau til Eglington Valley. Undervejs passerer I en række spejlblanke søer og bjerge, der stille forsvinder i horisonten. Den naturskønne rute fortsætter gennem bjerge, dale og skove i Fiordland National Park og slutter med en fascinerende og dramatisk sidste strækning ned til Milford Sound.

Ved ankomst til Milford Sound har vi inkluderet en smuk sejltur til Mitre Peak med udsigt til vandfald og gjetjer. Efter sejlturen  fortsætter I frem til dagens mål Te Anau. 

Te Anau – Invercargill, 160 km

Turen idag bringer jer yderligere sydpå til Invercargill, den sydligst beliggende by i New Zealand. Området som bærer tydeligt præg af skotsk afstemning, er bl.a. kendt for specialiteter som Bluff Oysters. Her kan du også besøge et museum med spændende udstilling omkring sydpolen og ishavet. 

Invercargill – Dunedin, 245 km

Fortsæt mod nord ad endnu en naturskøn rute gennem det storslåede område Catlins til den charmerende by Dunedin. De første indbyggere i Dunedin var skotterne, der gjorde den berømt som ”Edinburgh of the South”.

Dunedin

Dagen er til fri disposition. Drag ud på opdagelse i den meget skotske by og omegnen omrking, kendt som Central Otega. Regionen er fuld af smuk natur og kulturel historie. I kort afstand til bygrænsen finder du et imponerende dyreliv, som fx små pingviner og Albatrosser.

Dunedin – Mount Cook, 330 km

Nu går turen nordpå  til Moeraki, og videre til Oamaru. Herfra kører du ind i landet gennem et bakket landskab med gårde og farme, omgivet af smukke turkisfarvede søer. Dagens mål er Mount Cook National Park, en område domineret af selve Mount Cook, New Zealands højeste bjerg. Området er meget populært hos klatrere og bjergbestigere, men er også rigtig dejligt til cykelture og vandring.

Mount Cook - Christchurch, 325 km

Nu går turen mod øst tilbage til kysten. Her kommer du over den imponerende store Canterbury  slette, en stor flad slette ideel for landbrug. Tilbage på østkysten slutter dagen i Christchurch, New Zealands andenstørste by.

Afrejse fra Christchurch

Det er turens sidste dag, og efter mange spændende oplevelser afleverer du lejebilen i lufthavnen inden afrejse hjemover eller på nye eventyr.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 17.635 kr.

Prisen inkluderer

  • Transport til hotel i Auckland
  • 22 hotelovernatninger i valgte kategori
  • 22 dags billeje i valgte kategori
  • Entre til Te Puia - Maori Arts & Crafts Institute
  • Entre til Rainbow Springs Kiwi wildlife  Park Rotorua
  • Entre til Agronome Sheep Show
  • Besøg i Maori Village inkl. Hangi koncert og middag
  • Færge fra Wellington til Picton
  • Milford Sound Nature Cruise inkl frokost 
  • Kør-selv rejsehåndbog på engelsk

Prisen inkluderer ikke

  • Flybillet
  • Rejseforsikring

Om rejsen

Der kan vælges mellem følgende hotelkategorier

Budget
Moteller og turistklasse hoteller

Standard
Turistklasse hoteller

Superior
Førsteklasse hoteller

Ekstra oplevelser

Personlig rejsehåndbog

  • En personlig rejsehåndbog på engelsk, der beskriver jeres kør-selv-ferie og de mange oplevelser undervejs, samt diverse kort leveres til første hotel. 

Hvis turen køres som beskrevet, er denne håndbog uden beregning. Hvis der ændres i turen er prisen for håndbogen 350 kr.

Få et tilbud

Intern kommentar

SALGSINFORMATION



MU Land: 1,25
 

23 day Highlights of New Zealand (Tour Code: AK29)

ATS Pacific Self Drive incl Compact Auto (CDAR)

Frapris baseret på Budget Hotels + Compact CDAR bil