På eventyr i Sachsen-Anhalt og Türingen

9 dages kør-selv-forslag til sachsen-anhalt og Thüringen

Denne tur er nærmest et festfyrværkeri af eventyrlige og fascinerende byer, spændende historie, moderne design og masser af flot natur. I Sachsen-Anhalt ligger skønne Magdeburg, der lokker med arkitektoniske værker af den østrigske kunstner Hundertwasser, en imponerende Domkirke og et af Tysklands stærkeste fæstningsværker. Længere sydpå ligger den charmerende by Halle, der både byder på hjemmelavet salt, musik af Händel og masser af historie.

Ved floderne Saale og Unstrut ligger et vinområde og lokker med en 60 km lang Weinstrasse Saale-Unstrut, der er Tysklands og Europas nordligste vinrute, fra Nebra til Jena i Thüringen. Nebra er også kendt fra fundet af den berømte "Himmelskive" fra Bronzealderen. Endelig udgør Sachsen-Anhalt også størstedelen af Harzen med byen Quedlinburg, der nærmest er bindingsværkets moderby.

Det skønne område Thüringen ligger i hjertet af Tyskland og er kendt for sine pragtfulde landskaber, store skove, spændende byer og  en rig historisk arv med ca. 400 paladser og slotte, den musikalske arv efter Bach-familien og ikke mindst Martin Luther, der reformerede kirken.

I Erfurt vil I blive tryllebundet af middelalderbyens smalle stræder, de gotiske kirker og ikke mindst den spændende Krämer-Brücke. Ikke langt fra Erfurt i Hainich National Park kan I opleve en af Centraleuropas sidste urskove og vandre en tur i trækronerne og i Weimar fristes I med flere unikke steder på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Tysklands fantastiske natur og spændende byer.

Fra 4.160 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 8 nætter på gode velbeliggende hoteller

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
9 dage/8 nætter

Turens længde:
1.420 km fra Flensburg
1.390 km fra Puttgarden
1.230 km fra Rostock

 

Denne kør-selv-ferie kan du selv skræddersy og bestille online her på siden:

Bestil online


Ønsker du inspiration fra vores rejsespecialister, og hjælp til at skræddersy din rejse?

Kontakt vores rejsespecialister
 

I samarbejde med rejselandet Tyskland

 

 

Dagsprogram

Danmark - Magdeburg (445 km / 430 km / 305 km)

Afstand: 445 km fra Flensburg / 430 km fra Puttgarden / 305 km fra Rostock.

Fra Danmark er der flere ruter at vælge mellem, når I skal til Magdeburg, men kommer I med færge til Rostock, så får I den korteste køretur i Tyskland. Mange vælger nok motorvejen, men I kan også turen via Schwerin og direkte syd på ad de lidt mindre veje. Kommer I fra Jylland vil hurtigste rute være motorvejen forbi Hamburg og Hannover inden I drejer af mod Magdeburg - eller I kan køre via Celle og holde en pause der.

Magdeburg, Sachsen-Anhalts "hovedstad", er en af de ældste byer i det tidligere DDR, og har ikke altid haft det let i sin lange historie. Som kejserresidens, hansestad og fæstningsby er Magdeburg igen og igen blevet hjemsøgt af krig og ødelæggelse, men den har altid haft troen på fremtiden og har rejst sig igen.

Overnatning i Magdeburg

Magdeburg

Der er så meget at se og opleve i Magdeburg, at det vil være synd ikke at blive i byen i dag. Lad bilen stå, tag nogle gode sko på og begiv jer afsted til fods. Bliver strækningerne for lange, kan I tage sporvognen noget af vejen. 

Vil I have et hurtigt overblik over byen, kan I starte dagen med et vidunderligt krydstogt på et af Weisse Flotte's dejlige skibe, og nyde byen fra floden samt flodlandskabet ved den gamle katedralby.

Og når I bliver sultne, kan I besøge en af Tysklands kendteste snackbarer "Curry 54“, der traditionelt byder på bl.a. "Currywurst mit Pommes".

Overnatning i Magdeburg

Magdeburg- Dessau-Wörlitz - Halle (Saale) (160 km)

Omkring halvvejs til Halle kommer I til Gartenreich Dessau-Wörlitz. Her kan I opleve juvelen blandt Tysklands historiske parker, der opstod mellem Dessau og Wörlitz. Den bedst kendte park er "Wörlitzer Park" med Wörlitz-slottet og det gotiske hus.

Fra de smukke historiske parker er der ikke langt til Dessau-Rosslau, der især vil have jeres interesse, hvis I er arkitektur- og designelskere. 1926 til 1932 var byen hjemsted for en af ​​de mest berømte arkitektur- og kunstskoler i verden: Bauhaus. I kan besøge Bauhaus Museum Dessau, der byder på en kæmpe samling af Bauhaus-design. 

Fra Dessau-Rosslau er der kun yderligere 55 km til Händelbyen Halle an der Saale, der lokker med UNESCOs verdensarv, charme og en historie, der går over 1.200 år tilbage i tiden. Mest kendt er den berømte komponist Georg Friedrich Händel, der blev født her i Halle.

Også vores egen Johann Friedrich Struensee stammede fra Halle, hvor han blev født den 5. august 1737. Det var også her i Halle at han blev uddannet til læge. 14 år senere, den 28. april 1772, blev han halshugget på Østre Fælled for majestætsfornærmelse.

Overnatning i Halle

 

Halle

Halle har meget at byde på, så brug dagen her og nyd den charmerende by. Den historiske gamle bydel med Händel-monumentet og Marktkirche er især værd at se, men floden Saale's bredder er også ganske maleriske. Byen har tre smukke parker og haver, og I må ikke gå glip af Amtsgarten ved Schloss Giebichenstein, der knejser stolt over Saale. 

Er I kunst- og kulturelskere er er fuld valuta for pengene, hvis I besøger et eller flere af byens mange museer. Uanset om det er moderne kunst i Moritzburg Art Museum eller den 3.600 år gamle Nebra Himmelscheibe, som kan beundres i Landesmuseum für Vorgeschichte.

Endelig kan dagen i Halle sluttes med et visit på Halloren- und Saline Museum, hvor man fremstiller salt som i de gode gamle dage, og hvor medlemmer af "Salzwirker-Brüderschaft im Thale zu Halle" kaldes for Halloren.

Find en god restaurant hvor I kan nyde den sidste aften i Halle. 

Overnatning i Halle

Halle - Nebra - Freyburg - Weimar - Erfurt (175 km)

Undervejs fra Halle til Erfurt bør I lægge vejen forbi Nebra, Himmelskivens findested. Her ligger museet Arche Nebra, der fortæller hele historien om den berømte skive. Måske så I selve skiven på Landesmuseum für Vorgeschickte Halle i går?

Herfra går turen langs "Saale-Unstrut Weinstrasse" til Freyburg, hvor I kan besøge Rotkäppchen Sektkellerei. Her kan I købe en rundtur der tager jer tilbage i tiden til år 1856, det år hvor historien begynder og grundstenen lægges til Tysklands mest populære mousserende vin.  

Fortsæt nu mod Weimar. Byen er kendt som en kulturel metropol af europæisk betydning og har adskillige steder på UNESCOs verdensarvsliste. Lidt nord for Weimar kan I besøge mindesmærket for den tidligere koncentrationslejr Buchenwald.

Fra Weimar går turen nu til Erfurt, der har kirker, tårne, broer, storslået kultur og glitrende fester. Erfurt vækker begejstring med middelalderlig charme og righoldig historie, med livsglæde og gæstfrihed. Med sin beliggenhed i skæringspunktet for gamle tyske og europæiske handelsveje har Thüringen's hovedstad altid været samlingspunkt og hjem for betydende åndelige, et selvbevidst, stolt centrum for fornyelse og en magnet for besøgende fra hele verden.

Overnatning i Erfurt

Erfurt

Lad bilen holde fridag og brug dagen på at slentre rundt i Erfurts hyggelige gamle Altsadt, der dækker ca. 2,5 km2 og dermed er Tysklands største fredede Altstadt. Typisk for Altstadt er de smalle brostensbelagte stræder og gader, hvis struktur ikke har ændret sig siden Middelalderen, og I kan sagtens bruge en hel dag og ikke mindst aften her. Ønsker I en individuel rundtur i Erfurts Altstadt kan I få en iGuide på Turistinformationen ved Krämerbrückes vestlige ende. Guiden fås på tysk eller engelsk.

Når I skal ud og spise i Erfurt er mulighederne næsten uanede. Af de bedre kan vi nævne Clara - Restaurant im Kaisersaal på Futterstraße eller Restaurant Lenchen på Brauhausgaße i det historiske Magdalenengut. Noget mere rustik, men på ingen måde mindre hyggelig, er Gästehaus Feuerkugel ved Kramerbrücke eller Zum Goldnene Schwan på Michaelisstraße, der også selv brygger noget fremragende øl. En god kop espresso får man på Epitome Coffee Co på Fischmarkt mens det ypperste af chokolade fås hos Hos Goldheim Werkstattladen und Werkstattscafé på Kreuzgasse.

Overnatning i Erfurt

Erfurt - Gotha - Hainich National Park - Quedlinburg (195 km)

Fra Erfurt går turen via Gotha og videre til Nationalparken Hainich. Gotha var residens for hertugerne af Sachsen-Coburg og Gotha. På Schloss Friedenstein kan I på en tur gennem de hertugelige gemakker bl.a. høre om familiebåndene mellem hertugerne i Gotha og Europas kongehuse, inkl. det danske.

I fortsætter til Hainich National Park, der er en del af Europas sidste bøge-urskov og ligeledes en del af UNESCOs Verdenarv. Parken på en eventyrlig vandretur over trækronerne - en tur der både kan gøres af folk med højdeskræk og personer i kørestol! 

Herfra er der ikke mere end 35 km til Eisenach, så hvis I har lyst til en afstikker for at opleve byen og det imponerende slot, anbefaler vi at I tager en overnatning der.

Turen fortsætter mod nord og de sidste 50 km af dagens etape kører i gennem vidunderlige Harzen. Fremme i middelalderbyen Quedlingburg kan I se frem til at kunne nyde aftenen i de smukke omgivelser. Er I fremme om eftermiddagen er det måske en kop kaffe eller te på en af byens mange caféer, der lokker. Ellers byder byens mangfoldige restauranter på dejlig mad i charmerende og hyggelige omgivelser. 

Overnatning i Quedlinburg

Quedlinburg

Quedlinburg er i sig selv én stor seværdighed med mere end 1.300 bindingsværkshuse, bygget i skiftende stilarter gennem 500-600 år og spredt omkring torve, gader og stræder i en byplan, der ikke har ændret sig meget siden middelalderen. Det meste af Quedlinburg er fredet og optaget som UNESCO Verdenskulturarv. 

Det er derfor oplagt at bruge dagen på at udforske alle byens spændende muligheder og afkroge. Det er obligatorisk at besøge det fine gamle Bindingsværksmuseum Ständerbau. Slotsmuseet er også en særlig oplevelse ligesom du kan udforske byens nuttede område Münzenberg

Overnatning i Quedlinburg

Quedlinburg - Danmark (445 km / 430 km / 395 km)

Afstand: 445 km fra Flensburg / 430 km fra Puttgarden / 395 km fra Rostock.

Efter morgenmaden er det tid til afrejse - eller måske et par ekstra nætter i Harzens dejlige natur. I kan også vælge at tage videre på nye eventyr i enten Berlin eller på livsnyderferie i Goslar og Celle.

 

 

Galleri

Kort

Vis på kort

Priser

Fra 4.160 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 8 hotelovernatninger
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Morgenmad
  • Flybilletter
  • Billeje
  • Udflugter og entrebilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

 

Om rejsen

2 nætter Magdeburg
2 nætter Halle
2 nætter Erfurt
2 nætter Quedlinburg

ekstra oplevelser

Turen kan naturligvis også køres omvendt, eller I kan tage en eller flere ekstra overnatninger i Magdeburg, Halle, Erfurt og/eller Halle.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

SØG OG BESTIL DIN KØR-SELV-FERIE ONLINE

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Vi er altid tæt på dig med 6 butikker
  • Få personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister 
  • Vi er kåret til Danmarks Bedste Ferierejsebureau 2019

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Søndergade 70, 1. etage
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kattebjerg 3
4700 Næstved
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011